Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion - FlatpanelsDK

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

LG Displays 32-tommer OLED, der blev annonceret tidligere på året, understøtter 480Hz i 1080p og 240Hz i 4K-opløsning. Det er nu i masseproduktion, så monitorerne lander snart.

240Hz OLED slår allerede 360Hz på bevægelsesslør på grund af OLED's hurtigere responstid. Oveni hatten får man forbedret kontrast, farver, ægte HDR-billedkvalitet mv.

Så når opdateringsfrekvensen når 480Hz, forventes OLED at lægge sig i front og slå de hurtigste 540Hz LCD-monitorer.


Nu i masseproduktion

LG Display har i denne uge bekræftet, at deres 32-tommer OLED-panel med omskiftelig opdateringsfrekvens og opløsning er gået i masseproduktion. - "LG Displays avancerede løsning er Dynamic Frequency & Resolution (DFR), vores egen uafhængigt udviklede nye teknologi. Med ankomsten af DFR kan brugerne vælge, hvad de vil prioritere mellem opdateringsfrekvens og opløsning ved at justere hastigheden på billedbehandling. Det anvendes for første gang i LG Displays 31,5-tommer Gaming OLED-panel," forklarer LG Display.

OLED 480Hz

LG Displays første 480Hz panel finder snart vej til monitorer på forbrugermarkedet. Foto: LG Display

For at udnytte OLED-skærmens 480Hz tilstand fuldt ud, skal dit PC-grafikkort være i stand til at rendere spillet i 480 billeder per sekund. De kommende monitorer vil dog også understøtte VRR, altså variabel opdateringsfrekvens, så man også kan udnytte spændet op til 480Hz. Panelet har desuden MLA – mikrolinser – der leder mere af det genererede lys mod seeren, hvilket giver højere lysstyrke og bedre energieffektivitet.

Monitorer fra LG og Asus

LG Display bekræfter, at de første leverancer af det nye panel går til LG Electronics til brug i den kommende 32GS95UE. Senere på året lancerer Asus PG32UCDP, der ligeledes er bygget på det nye panel. LG Display har også udviklet et 27-tommer 480Hz OLED-panel med 1440p opløsning. Dette panel introduceres i Asus PG27AQDP senere på året. Samsung Displays hurtigste QD-OLED er et 27-tommer panel med en 360Hz opdateringsfrekvens. Her er en oversigt over alle OLED-monitorer, der kommer i 2024.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |