Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark - FlatpanelsDK

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

LG har tilføjet nye gratis tv-kanaler med reklamer i sin LG Channels app, der er en pendant til Pluto TV. I Danmark omfatter det blandt andet kanaler fra Sony Pictures.

LG lancerer i dag sin første tv-kanal kaldet LG 1. Til at starte med bliver den dog kun tilgængelig i Storbritannien og Tyskland.

I Danmark får vi i stedet en række kanaler fra Sony Pictures. Det er de kanaler, der blev præsenteret i sidste måned under fanen Sony One.

- "Tilgængelige Sony-kanaler vil omfatte Sony One Comedy med fan-favoritten 'Seinfeld'; Sony One Thriller TV med programmer som 'Breaking Bad'; Sony One Faves med tidløse klassikere inkl. 'Bewitched'; Sony One Comedy HITS med klassiske komedier som 'Step Brothers' og 'Jerry Maguire'; Sony One Action HITS dedikeret til action- og eventyrfilm fra box office hits til anmelderroste film som 'District 9' og 'Men in Black'; Sony One Shark Tank (kun i Italien og Spanien, red), et af de mest succesrige realityprogrammer i verden; Sony One 'Dragons' Den' (kun i Norden og UK, red), det store reality-format bag 'Shark Tank'; og Sony One 'Blacklist' (kun i Frankrig og Spanien, red), en dedikeret kanal med krimi-thriller-serien," skriver LG.


Breaking Bad Sony

De nye Sony One gratiskanaler viser blandt andet Breaking Bad. Foto: LG

LG Channels på nyere LG TV

Foruden de nye kanaler, ligger der allerede en god portion gratis tv-kanaler med reklamer i LG Channels i Danmark. For at komme i gang skal du åbne LG Channels appen fra brugerfladen eller ved at trykke på den dedikerede knap på visse fjernbetjeninger fra LG. Selskabet oplyser, at appen i dag er blandt de fem mest brugte på LG Smart TV. Appen er tilgængelig på LG Smart TV fra 2016 og frem. LG opdaterer ikke ældre Smart TV efter købstidspunktet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |

Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

21 May 2024 |