Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser - FlatpanelsDK

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 | Rasmus Larsen |

Fra i dag kan du leje og købe Dune 2 til streaming i 4K Dolby Vision og Dolby Atmos. UHD Blu-ray udgaven frigives i næste måned.

Omtrent 45 dage efter biografpremieren er den 166 minutter lange anmelderroste sci-fi film af Denis Villeneuve frigivet som PVOD (Premium Video-On-Demand), hvilket er en tidlig hjemmepremiere til en højere pris.

Dune 2 koster 199 kroner at leje og fra 249 kroner at købe i online filmbutikker som Apple TV, Blockbuster, Rakuten, Viaplay og YouTube (tidl. Google Play Film).


Findes i 4K, men se dig for

Filmen er tilgængelig i op til 4K Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Ved køb – ikke leje – fra Apple TV appen medfølger også 100 minutters ekstramateriale. Læs også: 'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark Apple tilbyder Dune og Dune 2 i bundle til 299 kroner i 4K-format. Blockbuster tilbyder de to film til 279 kroner, men det er i regulær HD-opløsning. Viaplay tilbyder heller ikke 4K-kvalitet. Klik på prisen for at komme til butikken.

Her kan du leje og købe Dune 2

PrisVideoLydEkstramateriale
Apple TV199 / 249 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos
Rakuten199 / 249 kr.4K HDR10Dolby Atmos
YouTube199 / 289 kr.'UHD'?
Blockbuster199 / 279 kr.1080p5.1 Dolby
Viaplay (filmbutik)199 / 249 kr.1080p?
UHD Blu-ray249 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos, lossless
Flatpanels

UHD Blu-ray lander i maj

Hvis du søger den højest mulige videobitrate og tabsfri – lossless – Dolby Atmos i TrueHD, så bør du vente på UHD Blu-ray udgaven. Dune 2 bliver tilgængelig på UHD Blu-ray i Danmark den 21. maj. Skiven præsenterer filmen i Dolby Vision HDR, der falder tilbage på HDR10, såfremt dit TV – eksempelvis Samsung – mangler understøttelse af Dolby Vision. Det er 100 GB disc. Der medfølger ekstramateriale. Hjemmeudgivelsen af Dune 2 er ikke i det udvidede IMAX Enhanced-billedformat. Filmen præsenteres i stedet i 2.39:1. UHD Blu-ray skiven kan forudbestilles nu til 249 kroner.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |