QD-OLED topmodellen S95D får en lidt lavere startpris, mens 8K LCD TV forbliver uforholdsmæssig dyre. Som altid forventes priserne at falde markant i løbet af året.
Startpriserne er altid kunstigt høje, så det mere relevante perspektiv er sammenligne med sidste års startpriser. Indenfor OLED står topmodellen S95D – med mat skærmoverflade – til at blive en tak billigere end sidste års S95C, mens S90D står til at blive en takt dyrere.
Læs også: Hvornår kan det bedst betale sig at købe TV-skærm?

Samsung har større og mindre OLED TV i år. 42" kommer dog ikke til Norden i første omgang. Foto: Flatpanels
Samsung lancerer senere på året en mere prisvenlig S85D serie af OLED TV. Priserne på S85D kendes endnu ikke.
Læs også: Pas på panel-lotteriet i 2024 Samsung OLED TV
Samsungs første 48-tommer OLED TV (S90D) står ved lancering til 13.000 kroner, mens selskabets første 83-tommer står til 50.000 kroner.
"QLED" presses af kineserne
Samsung er i løbet af 2022 og 2023 blevet overhalet teknologisk på LCD-fronten af kinesiske TCL og Hisense, der tilbyder flere miniLED-lyszoner til markant lavere priser, samtidig med, at de tilbyder 98-100-tommer TV til menneskepenge.
De populære QN95 og QN90 4K-serier fra Samsung starter i år lavere prismæssigt.
Samsungs 8K LCD TV forbliver derimod uforholdsmæssigt dyre på trods af den svigtende forbrugerinteresse i formatet. Ingen Hollywood-studier eller streamingtjenester tilbyder film og serier i 8K.
Danske vejledende priser fremgår af tabellen. Du kan få hele overblikket over Samsungs 2024-modeller her eller klikke på modelnavnene for at komme til TV-databasen. Produkterne kommer på markedet i Danmark i løbet af april og maj.
Samsung 2024 TV – danske vejl. priser
Flatpanels