Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG skifter fra IPS til VA LCD i nogle 2024 "QNED" TV-modeller - FlatpanelsDK

LG skifter fra IPS til VA LCD i nogle 2024 "QNED" TV-modeller

15 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

LG er kendt for egne IPS LCD paneler med svag kontrast, men i år skifter producenten til de mere populære VA LCD paneler i visse modeller, heriblandt QNED90T/91T.

Ved en præsentation i Frankfurt i går demonstrerede LGs sit nye udvalg af 2024 OLED og LCD TV. En skærm, der fangede vores opmærksomhed, var 98-tommer QNED89T. Den er enorm, men også anderledes end andre LG "QNED", altså LCD TV med 'Quantum Nanocell miniLED'.

Det skyldes, at den er udstyret med VA LCD panel, bekræftet af Flatpanels, frem for LGs egen IPS LCD paneltype. VA har smallere betragtningsvinkler, men højere kontrast end IPS. Alle de mest populære LCD TV i dag, inkl. dem fra Samsung ('Neo QLED'), Sony og TCL ('miniLED'), er bygget på VA LCD.


LG 98QNED89T VA LCD

LG's 98-tommer har VA LCD i stedet for IPS LCD. Foto: Flatpanels

Vores bud er, at VA LCD panelet i 98-tommer QNED89T er produceret af TCL. LGs første 98-tommer TV ser lovende ud, om end det ikke har samme avancerede miniLED med over 5000 zoner som TCL's X955. I sidste ende vil det derfor afhænge af prispunktet. LG Nordic oplyser, at 98QNED89T i første omgang ikke kommer officielt til norden, men det er muligt, at forhandlere parallelimporterer den.

Panel-lotteri i QNED90T/91T

Mere bemærkelsesværdigt er det, at LGs QNED90T / QNED91T også får VA LCD. Dette er LGs high-end LCD TV med miniLED og zonestyring. Antallet af zoner blev ikke oplyst.
LG QNED91T VA LCD
Modellen der blev fremvist i Frankfurt hed 65QNED91T6A. Foto: Flatpanels
I Frankfurt blev det bekræftet, at den 65-tommer QNED91T, der blev udstillet, er udstyret med VA LCD. Det giver markant bedre kontrast og billedkvalitet i mørke omgivelser, men omvendt smallere betragtningsvinkler. Adspurgt til forholdene, bekræftede LG, at QNED90T / QNED91T har VA LCD i nogle størrelser (86" er altid IPS) og lande. LG præciserede ikke, hvornår en kunde kan forvente hhv. VA og IPS, hvorfor der reelt er tale om endnu et panel-lotteri. Læs også: Pas på panel-lotteriet i 2024 Samsung OLED TV Mens skiftet til VA LCD i nogle QNED90T / QNED91T er en positiv udvikling, så står det stadig hen i det uvisse, om TV'et kan konkurrere med de populære modeller fra andre mærker i år.

LG QNED90T – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |