Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRoku deaktiverer TV & bokse indtil brugerne accepterer nye vilkår - FlatpanelsDK

Roku deaktiverer TV & bokse indtil brugerne accepterer nye vilkår

08 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

Ejere af Roku TV og bokse i USA er rasende efter Roku har deaktiveret deres enheder indtil de accepterer nye vilkår, der forhindrer dem i at sagsøge selskabet.

Reklamebaserede TV-platforme er ved at blive et minefelt.

Nye vilkår fra Roku, der er den største TV-platform i USA, trådte i kraft den 20. februar 2024 og i denne uge begyndte brugerne af få en notifikation på skærmen af deres Roku TV eller streaming-afspiller. Det skriver TechCrunch.

Der er en lang tråd på Rokus eget forum her, hvor problemet diskuteres.

De nye vilkår indeholder en tvungen voldgiftsklausul, der fratager ejerne retten til at sagsøge eller deltage i massesøgsmål mod Roku. Sådanne klausuler er ikke unormale, men i dette tilfælde kan Roku enhederne kan ikke længere bruges med mindre brugeren accepterer de nye vilkår, som illustreret på billedet fra 9to5Google nedenfor.


Roku deaktiverer TV

Notifikationen som Roku-ejere ser på deres Roku TV og boks. Foto: 9to5Google

- "Vi har opdateret vores vilkår for løsning af tvister. Vælg 'Acceptér' for at acceptere disse opdaterede vilkår og for at fortsætte med at nyde vores produkter og tjenester," lyder notifikationen, der kun lader brugeren læse vilkårene og acceptere, uden mulighed for at afvise eller på anden måde lukke notifikationsboksen. Den eneste måde, hvorpå brugeren kan afvise vilkårene, er ved at sende et fysisk indenfor 30 dage til Roku i San Jose, ifølge TechCrunch. - "Ligesom mange andre virksomheder opdaterer Roku sine servicevilkår fra tid til anden. Når vi gør det, tager vi skridt for at sikre, at kunderne er informeret om ændringen," siger Roku i en udtale til sagen.

Du er produktet

Situationen har fået ejere til at stille spørgsmålstegn ved beslutningen om at bruge Roku, men også om de virkelige ejer de enheder, de har betalt for. Roku nægter at refundere kunder. - "Roku implementerer en revideret serviceaftale. Hvis du ikke accepterer den, bliver din enhed ubrugelig. Da jeg bad om mine penge tilbage, da de gjorde enheden ubrugelig, nægtede de. Hvordan har du det med det her?," skriver brugeren mikemmm på Rokus forum. Selvom Rokus enheder ikke er gratis at erhverve sig, så bakker sagen og den stigende mængde af målrettede reklamer på Roku op om det gamle ordsprog, der går på, at "du er produktet", når du bruger Roku. Roku opererer ikke sin TV-platform i Norden, men har i senere år forsøgt at få en fod indenfor i Europa. - Kilde: TechCrunch, 9to5Google, Roku forum

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |