Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display investerer milliarder i at udvide OLED produktion - FlatpanelsDK

LG Display investerer milliarder i at udvide OLED produktion

05 Mar 2024 | Rasmus Larsen |

LG Display har annonceret planer om at rejse milliarder af kroner, der skal gå til at udvide produktionen af store, mellemstore og små OLED skærme fra 2024 og fremefter.

Overgangen fra LCD til OLED har været dyr for LG Display, der samtidig har været udfordret i perioden efter covid-19 på grund af faldende efterspørgsel på TV-skærme. Selskabet noterede sig første driftsoverskud i 4. kvartal 2023 efter syv kvartaler med tab.

Nu vil selskabet rejse 1,29 billioner won (6,6 mia. kroner) gennem salg af nye aktier for at styrke sin OLED forretning.

- "Virksomheden øger andelen af OLED-produkter inden for alle forretningsområder, lige fra store, mellemstore og små. Fra 2024 forventes der i segmentet for store skærme en udvidet kundebase, og indenfor mellemstore skærme startes masseproduktion af OLED-produkter til IT-enheder. På området for små skærme forventer vi, at volumen vil stige baseret på den udvidede produktionskapacitet i 2023," lyder det fra LG Display i en udtalelse til Korea Times.


OLED LG

LG Display planlægger at gøre META (MLA) teknologi bredere tilgængeligt i OLED paneler for at gøre skærmene mere lysstærke. Foto: LG

Branchen forventer, at OLED udbredes i tablets og bærbare computere i de kommende år. Både Samsung Display og BOE har bekræftet planer for nye fabrikker. LG Display har endnu ikke, men det forlyder, at de går videre med en 8,6 generations OLED IT-fabrik, der vil kræve mange milliarder i yderligere investering i nærmeste fremtid.

20% flere OLED TV i år

Forventningen er, at der skal produceres 20% flere OLED TV paneler i 2024 i forhold til 2023, tilføjer LG Display. LG Display har allerede produktionskapaciteten til dette, idet de skruede ned i 2023 for at matche den lavere efterspørgsel på TV-skærme. I 2024 begynder LG Display at levere WOLED paneler til Samsung Electronics' S90D og S85D OLED TV. De forsyner allerede Hisense, LG Electronics, Sony, Panasonic, Philips og mange andre med WOLED paneler. - "Idet mængden af råvareindkøb forventes at stige betydeligt, planlægger vi at bruge 622,2 milliarder won af de midler, der rejses gennem denne kapitalforhøjelse, til indkøb af råvarer for at udvide antallet af OLED kunder og imødekomme nye produkter," fremgår det. - Kilde: Korea Times
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |