Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle TV får ansigtsløft - FlatpanelsDK

Google TV får ansigtsløft

29 Feb 2024 | Rasmus Larsen |

Google TV får over de kommende måneder et ansigtsløft med runde app-ikoner og nye muligheder for at tilpasse hovedskærmen. Ændringerne kræver ikke ny firmware.

Efter at have tilføjet Fast Pair og introduceret videoreklamer i fuld skærm for ting som fastfood, giver Google nu sin brugerflade på TV-skærme et ansigtsløft.

- "Du bemærker muligvis, at dine apps tager en anden form på dit Google TV. Fra og med i dag, og med udrulning til alle enheder i løbet af de næste par måneder, introducerer vi nogle nye opdateringer til "Dine apps"-rækken, hvilket giver dig et slankere, mere strømlinet udseende, der gør det nemmere at få adgang til dine yndlings-apps," meddeler Google.


Google TV 2024

Den opfriskede Google TV brugerflade. Foto: Google

Til alle Google TV enheder

Det er en opdatering på server-siden, hvilket betyder, at Google automatisk presser den igennem til dine enheder – ingen ny firmware påkrævet. Google TV enheder omfatter bl.a. Chromecast, Sony TV, Philips TV og TCL TV. Enheder som Nvidia Shield kører stadig Android TV. Her er de nye funktioner, med Googles egne ord:

Nyhederne i Google TV

  • Runde app-ikoner: Dine apps har nu en ny runde form, der giver din startskærm en moderne og frisk følelse, hvilket gør det nemmere at finde dine apps.
  • Ny adgang til gratis tv-kanaler (gælder ikke umiddelbart Danmark, red): Ny genvej til gratis tv-kanaler i rækken "Dine apps". Gratis kanaler fra Google TV inkluderer alt fra lokale nyheder til film til sport, som alle er tilgængelige uden behov for yderligere downloads, betalinger eller abonnementer.
  • Flere apps lige ved hånden: Vi har øget antallet af app-ikoner i rækken "Dine apps", så det er nemt at få adgang til flere af dine mest brugte apps.
  • Dine apps, på din måde: Rækken "Dine apps" indeholder nu knapperne "omarrangér" og "tilføj apps" i slutningen af rækken, hvilket giver dig mere kontrol over, hvordan dine apps er organiseret og lettere adgang til at opdage og installere nye.
  • Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Sommerens bedste sci-fi

    17 Jul 2026 |

    Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

    17 Jul 2026 |

    Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

    16 Jul 2026 |

    Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

    16 Jul 2026 |

    Gemini udrulles til Google TV i Europa

    16 Jul 2026 |

    Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

    15 Jul 2026 |