Masters of the Air, tredje kapitel efter Band of Brothers og The Pacific, blev for dyr for HBO, så den har i stedet premiere på Apple TV+. Serien høster store roser.
Band of Brothers havde premiere i 2001 og var med til at cementere HBO som stedet, hvor man fandt de bedste tv-serier. Sidenhen er HBO blevet til en streamingtjeneste og ikke mindst fusioneret med Discovery som del af en større pulje.
Steven Spielberg, Tom Hanks og Gary Goetzman, co-producere af serien, blev opfordret af HBO til at lave et tredje kapitel, men prisskiltet blev for stort da projektet endelig blev præsenteret til HBOs nye ledelse, ifølge Goetzmans udlægning i et interview med IGN.
Spielberg foreslog at gå til Apple TV+, der havde sikret sig HBOs tidligere adm. direktør, Richard Plepler, gennem 27 år.
Det var et sats på en helt ny og uprøvet streamingtjeneste, men med sin enorme pengetank i ryggen sagde Apple god for Masters of the Air, der angiveligt har kostet mellem 250 og 300 mio. dollars, altså 1,7 til 2 mia. danske kroner.

Masters of the Air på Apple TV+. Foto: Flatpanels
Høster store roser
Masters of the Air har premiere i dag verden over på streamingtjenesten Apple TV+, som koster 79 kr/md. efter en 7-dages gratis prøveperiode her.
Britiske The Telegraph (anmeldelse) mener, at Masters of the Air overgår Band of Brothers, mens The Guardian (anmeldelse) skriver, at den er hele ventetiden værd. Empire (anmeldelse) kalder serien en blockbuster. De giver alle tre topkarakter.
Masters of the Air kan streames i 4K-opløsning med Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. To afsnit er tilgængelige ved premieren og et nyt afsnit følger hver fredag frem til den 15. marts. Du kan læse mere på Apple TV+ her.
Resumé: Masters of the Air
From Steven Spielberg, Tom Hanks, and Gary Goetzman—the producers of Band of Brothers and The Pacific. During World War II, airmen risk their lives with the 100th Bomb Group, a brotherhood forged by courage, loss, and triumph.
YouTubes videoafspiller kan ikke fremvises pga. dine valg i cookie-boksen. Du kan acceptere cookies i 'Privatliv' nederst til højre. |
FlatpanelsHD