Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilmmaker Mode får Dolby Vision & Apple TV+ auto-skift support - FlatpanelsDK

Filmmaker Mode får Dolby Vision & Apple TV+ auto-skift support

09 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

På CES 2024 har UHD Alliance skitseret de næste skridt for Hollywoods Filmmaker Mode til TV-skærme. Der kommer Dolby Vision-support og auto-skift med Apple TV+ indhold.

Filmmaker Mode, en særlig billedprofil til TV-skærme, blev søsat i 2019 med opbakning fra filminstruktører som Martin Scorsese og Christopher Nolan. Filmmaker Mode, der styres af UHD Alliance, fremviser film på TV'et i stuen, som de er skabt, dvs. med nøjagtige farver, korrekt billedformat og billedfrekvens samt uden 'motion smoothing' – bevægelsesudjævning.

I 2021 kom der auto-skift, hvor indlejrede metadata i streamingsignalet fra Amazon Prime Video, automatisk kan aktivere Filmmaker Mode på kompatible LG TV.


Dolby Vision og Apple TV+ support

Filmmaker Mode har siden lancering været begrænset til indhold i SDR og HDR10 format, men i 2024 kommer det til at fungere sammen med Dolby Vision. Altså kan Filmmaker Mode aktiveres, når brugeren afspiller indhold i Dolby Vision-format. Meddelelsen blev overbragt på CES-messen i Las Vegas af UHD Alliance, ifølge mediet MediaPlayNews, der deltog ved pressekonferencen.

Auto Filmmaker Mode

Filmmaker Mode is getting better in LG and Samsung TVs

Til at starte med vil Filmmaker Mode til Dolby Vision fungere på LGs 2024 OLED TV og udvalgte LCD-modeller. - "Filmmaker Mode har aldrig handlet om det ene eller det andet format – det handler om alle formater derude, og det er et vidnesbyrd om ville sikre, at forbrugerne, når de først ser logoet, ved, at de kommer til at se filmen, som den er beregnet til at blive set, uanset hvilket format den afspilles i," sagde Michael Zink, formand for UHD Alliance, ifølge MediaPlayNews. Derudover vil Filmmaker Mode få support for auto-skift med Apple TV+ streaming. Det indebærer, at der automatisk kan skiftes til billedprofilen, når en Apple TV+ film starter afspilning. Apple TV+ integration vil virke hos både LG og Samsung, men det står ikke klart, om det er eksklusivt til 2024-modellerne, eller om det er en opdatering til Apple TV appen. - Kilde: MediaPlayNews
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |