Samsung præsenterer 2024 QD-OLED monitorer i 27-49" med op til 360Hz
Samsung vil i år lancere tre opgraderede QD-OLED monitorer i 27", 32" og 49" med opløsning på op til 5120x1440 pixels og opdateringsfrekvens på op til 360Hz. LG meldte for nylig ud om seks nye (W)OLED monitorer, og i dag har Samsung – forud for CES-messen i næste uge – præsenteret sine planer for 2024 QD-OLED monitorer: Samsungs 2024 QD-OLED monitorer omfatter:
Samsung 2024 QD-OLED gaming-monitorer
Samsung Odyssey OLED G9 (G95SD) | Samsung Odyssey OLED G8 (G80SD) | Samsung Odyssey OLED G6 (G60SD) | |
Skærmtype | QD-OLED | QD-OLED | QD-OLED |
Størrelse | 49" | 32" | 27" |
Skærmformat | 32:9 | 16:9 | 16:9 |
Opløsning | 5120x1440 | 3840x2160 | 2560x1440 |
Opdateringsfrekvens (max.) | 240Hz | 240Hz | 360Hz |
Responstid | 0.03ms GtG | 0.03ms GtG | 0.03ms GtG |
Design | Buet | Flad | Flad |
Adaptive Sync | AMD FreeSync Premium Pro | ||
Forbindelser | HDMI 2.1 x2 | ||
DisplayPort 1.4 x1 | |||
USB hub | |||
Tizen (apps) | Ja | Ja | Ja |
SmartThings Hub (+ Matter) | Ja | Ja | Ja |
Core Lighting+ | Ja | Ja | Ja |
Fod | Vippe | Vippe | Vippe |
Højde | Højde | Højde | |
Dreje | Dreje | Dreje | |
- | Pivot | Pivot |
Flade Samsung QD-OLED monitorer
Det er værd at bemærke, at G6 og G8 er Samsungs første flade QD-OLED monitorer, tilmed i konventionelt 16:9-format. 49" G9 og 32" G8 klarer op til 240Hz opdateringsfrekvens til spilbrug, mens 27" G6 leverer op til 360Hz. Det er ikke lige så højt som LGs 480Hz OLED monitor, men Samsung opnår 360Hz ved en højere opløsning på 1440p. Foto: Samsung
- "Sammen med spilgenrer, bliver spilplatforme stadigt mere mangfoldige," sagde Hoon Chung, EVP for Samsung Electronics VD. "Samsungs nye OLED Odyssey gamingmonitorer vil styrke spillere med mere fordybende spilmiljøer og innovativ teknologi, der tilpasser deres spiloplevelser – imødekommer og overgår deres skiftende behov."
De nye QD-OLED monitorer udvider Samsungs modelprogram og erstatter langsomt men sikkert konventionelle LCD-monitorer. Dette skift gør det endelig muligt for PC-spillere at opleve spil i ægte HDR-kvalitet – ikke muligt med Samsungs 'Odyssey Neo' LCD-monitorer.
HDMI 2.1 og Tizen indbygget
Samsung har ikke frigivet fulde specifikationer, men bekræfter, at alle tre monitorer er udstyret med to HDMI 2.1 porte og en DisplayPort 1.4. Derudover er der en USB-hub. Alle tre monitorer har desuden en antirefleksbelægning på skærmen og understøtter VRR inkl. AMD FreeSync Premium Pro. Foto: Samsung
Samsungs Tizen-platform, der giver adgang til streaming-apps er indbygget. Der er tilmed indbygget en SmartThings Hub, der kan forbinde til Matter-kompatible enheder (Zigbee og Thread kræver ekstra dongle).
En ny 'Multi Control'-funktion gør det muligt for brugere at overføre billeder og tekst mellem monitoren og andre Samsung-enheder inkl. Galaxy tablets og telefoner.
Core Lighting+ er et system til stemningslys i stil med Ambilight:
- "Core Lighting+ fordyber brugerne i miljøerne for deres spil og underholdning ved at udsende omgivende lys fra skærmens bagside. Og med en lyscirkel, der er fire gange slankere end den tidligere model (G95SC-model), så den passer sammen med den slanke 3,9 mm metalramme," forklarer Samsung.
Information om priser og lanceringstidspunkter på Samsungs S27DG60S, S32DG80S og S49DG95S følger senere.
Foto: Samsung