Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonForlig i sag om 'misvisende' marketing af Hz i TV-skærme - FlatpanelsDK

Forlig i sag om 'misvisende' marketing af Hz i TV-skærme

02 Jan 2024 | Rasmus Larsen |

Det er indgået forlig i en sag i USA, hvor den største amerikanske TV-producent, Vizio, ifølge søgsmålet har markedsført TV-skærme med "falsk og misvisende" angivelse af opdateringsfrekvens (Hz).

Vizio har markedsført sine TV-skærme med en "effektiv" opdateringsfrekvens på 120Hz eller 240Hz, på trods af, at LCD-panelet kun opdaterer ved 60Hz eller 120Hz.

Markedsføringen, som klassesøgsmålet kalder "falsk og misvisende", var bygget på konceptet om 'motion smoothing', altså indsættelse af kunstige, ekstra billeder i billedstrømmen. Det kendes også som sæbeopera-effekten (the soap opera effect).


Praksis i branchen

Vizio har indgået forlig i klassesøgsmålet Jeffrey Koenig et al. v. Vizio, der blev anlagt i 2018, men nægter sig dog skyldig i påstanden om "falsk og misvisende" markedsføring. TV-producenten er ikke alene om denne praksis, men forskellen lader til at ligge i, at Vizio har brugt 'Hz' som angivelse, hvorimod konkurrerende TV-mærker kun oplyser et tal. Du kan altid tjekke den faktiske opdateringsfrekvens (Hz) på en given TV-model i TV-databasen, udviklet af Flatpanels. Der er i klassesøgsmålet indgået forlig i Californien, hvor Vizio står til at skulle betale 3 mio. amerikanske dollars tilbage til kunderne. Vizio har samtidig forpligtet sig til ophøre denne form for markedsføring, hvilket måske kan smitte af på branchen som helhed.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |

Nyt 27" QD-OLED panel er hurtigere, lysere og har længere levetid

19 May 2026 |

TCL's nye Google TV-opdatering tilføjer Dolby Vision Filmmaker mm.

19 May 2026 |

LG's nye "billige" OLED TV er landet i Danmark – priser fra 5.999 kroner

18 May 2026 |

Printet OLED er op til 35% billigere

15 May 2026 |