Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG præsenterer 2024 "QNED" LCD TV i op til 98" med indbygget Chromecast - FlatpanelsDK

LG præsenterer 2024 "QNED" LCD TV i op til 98" med indbygget Chromecast

28 Dec 2023 | Rasmus Larsen |

LG har i dag præsenteret sine første 2024-modeller i form af opgraderede "QNED" LCD TV med eller uden miniLED, og i størrelser op til 98-tommer.

QNED99T har 8K-opløsning i 75 og 86-tommer, mens QNED90T, QNED85T og QNED80T har 4K opløsning i størrelser, der spænder fra 43 til 98-tommer for første gang.

QNED90T og QNED99T byder på miniLED-zonestyring. LGs LCD TV er normalt bygget på kontrastfattige IPS LCD, men det er vores forventning, at 98-tommeren bruger samme 98-tommer VA LCD-panel fra TCL, som findes i alle andre 98-tommer LCD TV på markedet.

Samsung, Sony og TCL anvender typisk paneltypen VA LCD – med lidt højere kontrast – i deres LCD TV, herunder også i modellerne med miniLED-bagbelysning.


Nye funktioner i 2024

LG oplyser, at alle 2024 "QNED" LCD TV (forkortelse for "Quantum Dot NanoCell Color") kører webOS 24, hvilket vi får mere information om på CES-messen i januar. LG afslører dog allerede nu en stor ændring i webOS. Selskabet vil begynde at opgradere sine TV til nyeste version of webOS i fire år fra lanceringstidspunktet. Det kan du læse mere om her. En anden nyhed i 2024 er indbygget Chromecast, hvilket betyder, at LGs 2024 TV vil understøtte både Apple AirPlay 2 og Chromecast, så du trådløst kan sende indhold fra en Android eller iOS enhed over på TV'et.

LG 98 QNED

LGs nye 98-tommer QNED85T. Foto: LG

QNED99T har en Alpha 9 Gen processor, der kan bruge AI-trænede algoritmer til at ændre video og lyd, mens QNED90T og QNED85T er udstyret med en ny Alpha 8 processor, der har arvet en del funktioner fra Alpha 9. QNED80T har en mindre kraftfuld Alpha 5 Gen 7 processor. - "LG 2024 LG QNED TV serien tager seeroplevelsen til et helt nyt niveau med en avanceret processor, der muliggør enestående audiovisuelle oplevelser på tværs af forskellige skærmstørrelser, samtidig med at den giver en personlig brugeroplevelse, der er skræddersyet til den enkeltes unikke livsstil og præferencer," sagde Baik Seon-pill, chef for LG HE Product Planning Division. "Vi har forpligtet os til at levere en enestående kundeoplevelse ved at trække på vores årtilange ekspertise med webOS."

Fire HDMI 2.1 porte

LG bekræfter til Flatpanels, at QNED99T, QNED90T og QNED85T for første gang har fire HDMI 2.1 porte – mod to i de foregående år. QNED80T (60Hz panel) har tre HDMI 2.0 porte. Derudover understøttes WiFi 6 i QNED99T. Foden på i hvert fald nogle af de nye TV-modeller kan hæves for at gøre plads til en soundbar under skærmen. QNED85T og QNED80T har en slank profil på 29mm. Yderligere detaljer og specifikationer kan findes i TV-databasen for QNED99T her, QNED90T her, QNED85T her and QNED80T her, eller ved at klikke på modelnavnet i tabellen nederst. I TV-databasen kan du desuden sammenligne funktioner side-om-side vha. det orange ikon. Priser og datoer følger senere, men LGs nye TV lander typisk i danske butikker i løbet af foråret. Selskabet præsenterer nye OLED-modeller i starten af januar på CES-messen i Las Vegas, hvor Flatpanels er til stede.

LG 2024 "QNED" LCD TV – specifikationer

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |