Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDiscoverys tv-kanaler får nye logoer - FlatpanelsDK

Discoverys tv-kanaler får nye logoer

14 Dec 2023 | Rasmus Larsen |

Kanal 4, Kanal 5, 6'eren og Canal 9 får den 15. januar 2024 nye kanallogoer under et nyt samlet udtryk. Det meddeler Warner Bros Discovery i dag.

Der er ingen ændringer i sigte for YouSee-kunder, men andre danskere med tv-pakke skal i det nye år vænne sig til nye kanallogoer, når de surfer tv-guiden.

- "Det er tid til en opdateret og konsistent brand-tilstedeværelse på tværs af de nordiske lande, og vi håber, at dette vil glæde publikum og forbedre deres seeroplevelse," siger Jenny Berggren, VP Marketing Networks & Games, Nordics, hos Warner Bros. Discovery.

Tv-udbyderen mener, at det fælles udtryk vil gøre det lettere at navigere i kanalerne på programfladen.


Discovery logoer

De nye logoer til Kanal 5, 6'eren, Kanal 4 og Canal 9. Foto: WBD

Fire kanaler i Danmark

I Danmark gælder det fire kanaler: Kanal 4, Kanal 5, 6'eren og Canal 9. - "Jeg er glad og stolt over at vi nu kan løfte sløret for vores nye, friske og forenede udtryk på tværs af vores fire kanaler her i Danmark: Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9. Rebrandingen er ikke blot en visuel fornyelse, men også en styrkelse af vores fælles identitet som en del af Warner Bros. Discovery, og vi har arbejdet tæt sammen for at sikre, at seerne med lethed kan finde det kendte og elskede kvalitetsunderholdning på vores kanaler, selvom vi pakker det ind i et nyt og flot design. Jeg håber vores seere vil tage godt imod det, når det rammer skærmen i midten af januar," siger Programdirektør, Kristian Rosasco. Warner Bros Discovery sagde i oktober til Flatpanels, at tv-kanalerne får et større fokus på bl.a. reality og bred underholdning.

Warner Bros Discovery-kanaler

Her er de Warner Bros. Discovery-kanaler, der bliver rebranded i hvert land: Danmark: Kanal 5, Kanal 4, 6'eren og Canal 9. Finland: TV5, Kutonen og Frii. Sverige: Kanal 5, Kanal 9 og Kanal 11. Norge: TVNorge, MAX, FEM og VOX.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |

Pluto TV fyrer op under dansk programudvikling

23 Feb 2026 |

Ny TV-skærm før 'RAMageddon'? Priserne forventes at stige

20 Feb 2026 |

Amerikanske IMAX-biografer skal vise Formel 1

20 Feb 2026 |

Nu i 4K/HDR: Ben-Hur, Mulholland Dr, Internal Affairs, All The President's Men

19 Feb 2026 |