Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDet globale marked for tv-pakker vil falde for første gang i 2024 - FlatpanelsDK

Det globale marked for tv-pakker vil falde for første gang i 2024

30 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Den globale udbredelse af klassiske tv-pakker topper i indeværende kvartal med 60,3% og vil falde for første gang nogensinde næste år, ifølge analysefirmaet Ampere Analysis.

Når man bor i Danmark – og i endnu højere grad Nordamerika – kommer det måske som en overraskelse, at markedet for klassiske tv-pakker via kabel-, parabol-, antenne- og IP-TV har været i fremgang indtil nu, med den eksplosive vækst indenfor streaming in mente.

Markedet har over de seneste år været drevet af særligt Asien, Stillehavsområdet og den sydlige del af Europa, hvor lavpris IP-TV tjenester ofte sælges sammen med bredbåndsopkobling.


Alle regioner vil falde i 2025

I Nordamerika har markedet i årevis oplevet tilbagegang på grund af overgangen til streamingtjenester. Markedet toppede i 2009 med en udbredelse på 84% af nordamerikanske husstande. I 2023 har kun 45% en tv-pakke. En lignende flugt fra tv-pakker er registreret i Danmark. I 2021 var hver fjerde danske husstand uden klassisk tv-signal.

Tv-pakker udbredelse

Inden udgangen af 2025 vil udbredelsen af tv-pakker i alle regioner verden over være nedadgående, og i 2028 vil det globale marked for tv-pakker være faldet med 4 procentpoint, spår Ampere Analysis. - "På trods af det forventede fald i udbredelsen af betalings-tv-produkter, vil kabel- og satellit-platforme forblive en stærk kraft i tv-verdenen og vigtige distributionspartnere for streamingprodukter, som det fremgår af den nylige distributionsaftale mellem Disney og Charter i USA, hvor udvalgte Disney-streamingtjenester blev samlet i Charters tv-pakker," sagde Rory Gooderick, Senior Analyst ved Ampere Analysis. - Kilde: Ampere Analysis

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |