Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHisense på vej med 110" miniLED LCD TV med 10.000 nits lysstyrke - FlatpanelsDK

Hisense på vej med 110" miniLED LCD TV med 10.000 nits lysstyrke

22 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Forud for CES-messen melder Hisense sit hidtil mest avancerede miniLED LCD TV på vej. Det får 40.000 lyszoner og 10.000 nits maksimal lysstyrke.

Skærmen repræsenterer næste generation af Hisenses "ULED X", der kombinerer miniLED-zonestyring med et LCD-panel. Det kinesiske selskab positionerer "ULED" som direkte alternativ til Samsungs "QLED" – begge bygget på LCD-teknologi.

Hisense siger, at skærmen får over 40.000 miniLED-lyszoner, men det fremgår ikke klart, om hver enkelt zone kan styres individuelt. Selskabet hævder også, at TV'et når op på 10.000 nits højlys, hvilket vil være væsentligt højere end nuværende OLED TV på 1500-2000 nits og miniLED LCD TV på 2000-4000 nits.


Hisense 10000 nits

Foto: Hisense

Det er muligt med 24V miniLED'er, altså lysdioder, forklarer Hisense, der tilføjer, at skærmen vil kunne gengive 95% af Rec.2020 farverummet, som bruges med HDR-indhold. Opløsningen på skærmen nævnes ikke. Det er imidlertid vigtigt at huske, at den faktiske lysstyrke vil afhænge af billedets sammensætning pga. begrænsningerne ved zonestyring. Eksempelvis når LCD TV, der reklamerer med 2000 nits, sjældent dette niveau ved afspilning af film, serier og spil..

100-tommer og større TV

På den forrige CES-messe i januar 2023 fremviste Hisense et 110-tommer "ULED X" med 8K-opløsning, over 5000 zoner og 2500 nits højlys. Selskabet har tilsyneladende brugt det seneste års tid på at videreudvikle konceptet. 2024-udgaven af 110-tommeren vil blive kendt som 110UX og fremvises for første gang for omverden på CES 2024 i Las Vegas til januar. Skærmen vil givetvis overstråle det nuværende udvalg af 98-tommer LCD TV fra Samsung, Sony og TCL. Sidstnævnte planlægger at lancere et 115-tommer miniLED LCD TV næste år. Flatpanels tager turen til Las Vegas, så se frem til flere detaljer efter nytår.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Microsoft hæver prisen på Xbox konsoller og nye spil

02 May 2025 |

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |