Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display vil angiveligt skifte til blå PHOLED i 2025 - FlatpanelsDK

Samsung Display vil angiveligt skifte til blå PHOLED i 2025

21 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung Display sigter mod at starte overgangen til blå fosforescerende OLED (PHOLED) i sine OLED-paneler til mobilenheder i andet halvår 2025, ifølge UBI Research.

Et skift fra blå fluorescerende OLED med 25% intern lyseffektivitet til blå fosforescerende OLED (PHOLED) med 100% intern lyseffektivitet kan forbedre energieffektiviteten betydeligt, hvilket fører til lavere strømforbrug, øget lysstyrke eller en kombination.


PHOLED

Blå PHOLED leverer 100% intern lyseffektivitet. Grafik: UDC

Den primære leverandør af OLED-materiale, Universal Display (UDC), har gentagne gange sagt, at blå PHOLED er klar til kommercialisering i 2024. Hvad angår timingen for implementering i TV- og monitor-paneler ligger den dog hos skærmproducenter som LG Display og Samsung Display, og ultimativt hos producenterne af forbrugerelektronik om at anvende panelerne.

I slutningen af 2025 eller 2026?

Ifølge UBI Research sigter Samsung Display mod at skifte til PHOLED i sine OLED-paneler til mobilenheder – kendt som AMOLED – i andet halvår 2025, hvor foldbare telefoner bliver blandt de første enheder, der får gavn af teknologien. - "De røde og grønne fosforescerende materialer, der skal bruges til B1, vil blive anvendt på de materialer, som Samsung Display udvikler til det bøjelige OLED-materialesæt kaldet M15. Målet for påføring af blå fosforescerende (OLED, red) er anden halvdel af 2025," sagde vicedirektør for UBI Research, Yoon Dae-jeong, på et brancheseminar i Sydkorea i sidste uge, ifølge den koreanske avis The Elec. Samsung havde oprindeligt håbet på at kunne introducere blå PHOLED i andet halvår 2024, sagde han. Yoon kom ikke nærmere ind på Samsung Displays planer for QD-OLED, der anvendes i TV-skærme og monitorer. UBI Research vurderer, at levetiden på blå PHOLED kun er 55% sammenlignet med den blå fluorescerende OLED, der anvendes i skærmene i Samsung Galaxy S21 Ultra og Apple iPhone 13. Samsung Display leverer OLED-paneler til en lang række selskaber, heriblandt Apple, Samsung Electronics og Sony. - Kilde: The Elec

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG Display starter produktion af første RGB-stribe OLED

30 May 2026 |

Nyt QD-OLED panel kombinerer 4K, 360Hz og RGB-stribe pixels

30 May 2026 |

Hvorfor SQD-miniLED er bedre end RGB LED, ifølge TCL

29 May 2026 |

Canvas præsenterer ny endnu mere kraftfuld TV-højttaler

29 May 2026 |

Mumitroldene flytter ind i Samsung TV

28 May 2026 |

Alle Dolby Vision 2 TV-skærme kræver softwareopdatering

28 May 2026 |