Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNolan: Køb Oppenheimer på skive "så ingen ond streamer kan stjæle den fra dig" - FlatpanelsDK

Nolan: Køb Oppenheimer på skive "så ingen ond streamer kan stjæle den fra dig"

20 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Oppenheimer kan snart ses hjemme i stuen og instruktør Christopher Nolan siger, at der er lagt en masse arbejde i hjemmeversionen, især disc-udgaven.

Det hører efterhånden til sjældenhederne, men Oppenheimer udgives samme dag i VOD-filmbutikker (Apple TV, Blockbuster mv.) og på fysiske skiver såsom UHD Blu-ray.

Den 3-timer lange R-klassificerede dramafilm vil kunne købes senere på ugen i Danmark.

- "Jeg er kendt for min forkærlighed for biografen og lægger hele mit liv i dette, men sandheden er, at den måde, filmen udkommer på derhjemme, er lige så vigtig," sagde instruktør Christopher Nolan under en fremvisning den 13. november i Los Angeles, ifølge Hollywood-mediet Variety.


Nolan: Køb 'Oppenheimer' på disc

Ved fremvisningen opfordrede Nolan publikum til at købe Oppenheimer på skive i stedet for at streame filmen, delvist på grund af den bedre lydkvalitet (tabsfri på disc kontra komprimeret på streaming) og til dels på grund af ejerskabsmodellen. - "'The Dark Knight' var en af de første film, hvor vi formaterede den specielt til Blu-ray-udgivelse, fordi det var et nyt format på daværende tidspunkt," fortsatte han. "Og hvad angår 'Oppenheimer', så har vi lagt en masse omhu og arbejde i Blu-ray versionen (...) og forsøger at oversætte fotografisiden og lyden, og udgive filmen i digitalt regi med en version, du kan købe og eje derhjemme og lægge på en hylde, så ingen ond streamingtjeneste kan komme og stjæle den fra dig." Selvom Nolans kommentarer virker en smule vildledte i betragtning af, at Oppenheimer i første omgang udkommer på disc og VOD-køb i stedet for på abonnementstjenester, som lejlighedsvis fjerner film (VOD-butikker gør ikke, om end det er teknisk muligt), så har han en valid pointe med hensyn til ejerskab af film. Så længe der findes Blu-ray afspillere til at spinne dine skriver, kan du fortsætte med at nyde dine yndlingsfilm derhjemme. - Kilde: Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |