Nvidia udruller inden længe firmwareversion 9.1.2 med Auro 3D lydsupport. I mellemtiden er brugere begyndt at klage over reklamer i fuld skærm, der automatisk starter i brugerfladen.
Ifølge Reddit-brugere er disse reklamer i fuld skærm begyndt at dukke op i denne måned. Videoreklamerne afspilles automatisk i fuld skærm med lyd aktiveret, uden at brugeren har trykket på noget i brugerfladen.

Eksempel på en fuldskærms-reklame på Nvidia Shield. Foto: Mike_v_E, reddit
Det står ikke på nuværende tidspunkt klart, i hvilke lande reklamerne er aktive, men en af de berørte Shield-ejere befinder sig i Holland, mens en anden Shield-ejer fra Canada skriver, at "jeg bliver ved med at se den samme reklamer igen og igen for Hyundai Kona" bilmodellen.
Reklamer har over de seneste år gradvist fundet vej ind i brugerfladen på Android TV og Google TV på Nvidia Shield og andre enheder. Dette er dog første gang, at reklamer i fuld skærm afspilles automatisk, så vidt Flatpanels er orienteret. Google kan opdatere brugerfladen fra sine servere – ingen ny firmware påkrævet.
Den gode nyhed
Heldigvis er der også en god nyhed, idet Nvidia har publiceret detaljer om den næste firmwareopdatering til Shield, der inden længe udrulles som version 9.1.2.
Denne firmware byder på support af Auro 3D, der er et 'immersive' lydformat i stil med Dolby Atmos. Der findes i dag ikke meget indhold i Auro 3D og hardwareunderstøttelsen mangler over en bred kam, så tilføjelsen i Nvidia Shield er et af de første skridt på rejsen.
Det er samtidig betryggende at se, at Nvidia fortsat opdaterer medieafspilleren Shield efter en længere periode uden opdatering.
Det bør nævnes, at din Shield muligvis rapporterer, at den pt. kører version 9.2.0, men dette er faktisk den tidligere firmware (9.1.1) med et opfølgende hotfix.
Nvidia Shield Experience Upgrade 9.1.2– udgivelsesnoter
Med Nvidias egne ord:
What’s New in 9.1.2?
AURO-3D
- This update unlocks full support for playback of high-resolution immersive sound in AURO-3D over HDMI. Connect your NVIDIA SHIELD TV Pro to an AURO-3D compatible decoder and enjoy the most natural 3D sound experience from streaming apps such as Artist Connection.
Other Enhancements
- Add support for Match audio content resolution feature when using a USB DAC
- Low latency enhancements when using Steam Link
- Android TV Security updates |
Flatpanels - Kilde: Reddit, Nvidia