Spotify's app-opdatering byder på ny brugerflade og nye funktioner såsom 'dark mode' på de populære TV-platforme og spilkonsoller.
Selvom de fleste brugere i dag foretrækker at lytte til streamet musik via en smartphone, så giver TV apps mulighed for at se musikvideoer og podcasts på husets største skærm sammen med familie og venner.
Spotify siger, at den redesignede TV-app ligger mere i tråd med deres apps til mobil og desktop.
"Uanset om du har gæster eller ser din yndlings videopodcast, leverer Spotify på TV'et en flot visuel og lydmæssig oplevelse i din komfortable stue. Og i dag får Spotify på TV en overhaling med nye funktioner og forbedringer, der gør oplevelsen endnu bedre og afspejler vores nyligt opdaterede apps til mobil og desktop," lød det fra selskabet.

Der er nu en afspilningskø og lettere valg af brugerprofil. Foto: Spotify
Tilgængelig til store TV-platforme
TV appen kan benyttes af Spotify-brugere med både gratis- og premium-abonnement.
Konkurrerende musik-streamingtjenester som Apple Music og Tidal tilbyder ligeledes apps til TV-platforme. I modsætning til Spotify tilbyder de musik i tabsfri kvalitet og Dolby Atmos.
Spotifys redesignede app til TV-skærmen udrulles i denne uge til Amazon FireTV, Android TV / Google TV, LG webOS Smart TV, Roku, Samsung Tizen Smart TV, PlayStation og Xbox. Det vides ikke, om opdateringen kommer til Apple TV.
Spotify TV app – nye funktioner
Med Spotifys egne ord:
Ny hjemmeskærm: Vi har redesignet hjemmeskærmen og bragt den store skærmoplevelse i tråd med vores mobil og desktop apps. Du kan nu nemt finde genveje til favoritter, nyligt afspillet lyd og personlige anbefalinger øverst på hjemmeskærmen.
Afspilningskø: Tidligere var det kun muligt for TV-lyttere at se den næste sang i køen. Nu kan du med det nyindførte 'Now Playing'-view bedre styre din lyttesession ved at se og styre, hvad der afspilles næste gang gennem den let tilgængelige kø.
Dark-tilstand: Til de lejligheder, hvor TV'et ikke skal være i centrum, skal du blot slå mørk tilstand til gennem 'Now Playing'-view. Dette dæmper skærmen og justerer billedet ned for at vise et minimalt antal oplysninger, så du kan lytte og stadig bevare stemningen.
Kontoskift: Da flere personer i dit husstand bruger sandsynligvis TV'et, hvorfor kontoskift er en vigtig funktion for brugere af TV-appen. Vi har gjort det nemmere at skifte konti ved altid at vise den aktive profil i øverste højre hjørne af din skærm. Skift af profil kan foretages når som helst ved at vælge dit profilbillede og tilpasse oplevelsen efter dine præferencer og lyttevaner. |
Flatpanels