Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube starter prisstigninger i Europa efter blokering af ad-blockere - FlatpanelsDK

YouTube starter prisstigninger i Europa efter blokering af ad-blockere

08 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Brugere lufter massiv utilfredshed efter YouTube har erklæret krig mod ad-blockere og nu skruer gevaldigt op for priserne på YouTube Premium i flere lande. Premium viser stadig reklamer.

YouTube Premium blev i Danmark dyrere den 25. oktober i år, da Lite-abonnementet, som gav reklamefri adgang til YouTube, blev udfaset.

I sidste uge meddelte selskabet så, at de begynder at blokere ad-blockere verden over.


Gradvis udrulning af prisstigninger

Nu skrues prisen på de andre YouTube Premium-abonnementer gevaldigt i vejret i blandt andet Argentina, Australien, Chile, Polen, Tyrkiet, Tyskland og Østrig. Det skriver onlinemediet 9to5Google. Danmark er tilsyneladende ikke med i første bølge, men der er tale om en gradvis udrulning, der startede i USA i slutningen af juli i år. Google siger, at priserne justeres "for fortsat at kunne levere fantastisk service og funktioner."

Eksempler på vilde stigninger

Tusindvis af brugere har på blandt andet forumplatformen Reddit luftet deres utilfredshed og delt eksempler på massive prisstigninger. I Tyskland bliver YouTube Premium Family eksempelvis 6 Euro dyrere så den månedlige abonnementspris lander på 24 Euro.

YouTube price increase

Eksempel på prisstigning i Australien. Kilde: Thy_Potato_Farmer, reddit

I Australien stiger Family-pakken fra 30 til 43 australske dollars. I Argentina er der prisstigninger på over 100%, ifølge varslingsbreve delt med Flatpanels. Efter Lite-pakken er blevet udfaset, sælges YouTube Premium som en pakkeløsning, der også giver adgang til musiktjenesten YouTube Music.

Premium-kunder får stadig reklamer

Selvom man betaler for YouTube Premium, får man stadig reklamer i form af sponsorerede videobeskeder i YouTube-videoer eller fuldt ud sponsorerede videoer. Gruppen af utilfredse brugere noterer sig ydermere, at YouTube er begyndt at vise reklamer for fysiske produkter såsom spilkonsoller til Premium-abonnenter. Læs også: Amazons FireTV fuldender forvandling til reklamesøjle YouTube blev lanceret i februar 2005 og blev købt af Google i oktober 2006 for 1,65 mia. dollars. Den blev i mange år positioneret som folkets egen streamingtjeneste, men er sidenhen blevet et af Googles primære kommercielle projekter, hvilket har medført en eskalerende mængde videoreklamer. - Kilde: 9to5Google, Reddit

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix stopper med at virke på PS3 og andre enheder

16 Feb 2026 |

Power åbner på Fisketorvet denne uge

16 Feb 2026 |

Sony–TCL partnerskabet kan ændre magtbalancen på TV-markedet

13 Feb 2026 |

YouTube endelig klar til Apple Vision Pro

13 Feb 2026 |

Nvidias GeForce Now landet på FireTV sticks – med begrænsninger

13 Feb 2026 |

Samsung Displays 'QD-OLED Penta Tandem' udfordrer LG's Tandem WOLED

12 Feb 2026 |