Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAUO vil producere microLED: Smartwatch-skærme først, TV senere - FlatpanelsDK

AUO vil producere microLED: Smartwatch-skærme først, TV senere

02 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Den taiwanske skærmproducent AU Optronics har i denne uge udmeldt planer om at kommercialisere microLED-skærme inden udgangen af 2023 til smartwatches, og senere til TV og biler.

I forbindelse med sit kvartalsregnskab bekræftede AUO, at der investeres 700 mio. taiwanske dollars (ca. 150 mio. kroner) i en 6-tommer produktionslinje til microLED i samarbejde med PlayNitride, der også holder til i Taiwan.

MicroLED er en ny skærmteknologi med løfter om højere lysstyrke, mere mættede farver og reduceret risiko for burn-in. AUO forsyner flere velkendte producenter med TV-paneler, blandt andet Samsung.

Duoen planlægger at kommercialisere microLED inden udgangen af året. De første leverancer vil være skærme til ure, ifølge den taiwanske avis Taipei Times.


MicroLED watch

AUOs partner, PlayNitride, fremviste i 2022 denne runde microLED-skærm til et smartwatch

MicroLED TV følger

AUO sagde videre, at de planlægger at producere microLED til TV-skærme og biler på et senere tidspunkt, men mere konkret blev det ikke og der blev heller ikke sat dato på. AUO lagde vægt på, at de ingen planer har om at udvide produktionen af eksisterende skærmteknologi såsom LCD. Kommende investeringer vil udelukkende vedrøre næste generation af skærmteknologi.

MicroLED watch

De fremviste også dette microLED TV med Full HD, opbygget af mindre moduler

Lad os se

I 2022 annoncerede og udstillede AUO's partner, PlayNitride, flere microLED-prototyper, heriblandt et 37-tommer TV med 1080p opløsning, opbygget af mindre moduler, samt en 1,39-tommer rund skærm med 338 pixels per tomme (ppi). Nogle af disse prototyper kan ses i videoen nedenfor. At dømme ud fra billederne lader billedkvaliteten stadig noget tilbage at ønske. PlayNitride har desuden samarbejdet med bl.a. TCL og Samsung. MicroLED forbliver indtil videre et fatamorgana, og til trods for AUOs bedste intentioner, så forholder vi os skeptiske. Som du måske husker, har Samsung præsenteret microLED TV på CES-messen seks år i træk, men de kan stadig ikke købes i stue-format. Vi tror på det, når vi ser det.
- Kilde: Taipei Times, PlayNitride

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |