Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV dropper kanallogo på arkivindhold - FlatpanelsDK

DRTV dropper kanallogo på arkivindhold

01 Nov 2023 | Rasmus Larsen |

Danmarks public service-streamingtjeneste har droppet det faste kanallogo i hjørnet af skærmen, når der streames nyt arkivindhold. DR-kanaler streames stadig med kanallogo.

Da internationale streamingtjenester som Netflix og HBO i 2012 begyndte at rulle ind over Danmark, markerede det begyndelsen på udfasning af kanallogoet, der hører kanal-æraen til.

Dermed fjernes en visuel distraktion, mens man ser tv, samtidig med, at det giver ejere af TV-skærme ro i maven ved at vide, at kanallogoet ikke kan brænde sig fast i skærmbilledet over tid.

Nogle af de traditionelle 'broadcastere' har imidlertid holdt fast i kanallogoet i overgangen til streaming. En af dem har været DRTV, der i dag er blandt de største danske streamingtjenester.


DRTV dropper logo på arkiv-indhold

Skarpe øjne noterede sig i oktober i Flatpanels' forum, at nyere indhold i arkivet ikke længere har DRTV-kanallogo. Det er ikke en fejl, bekræfter DR til Flatpanels i denne uge. DR oplyser, at det gælder alt on-demand-indhold, altså arkivindhold, som ikke tidligere har været vist. Ændringen er foretaget med udgangspunkt i et ønske om at følge markedsstandarden indenfor streaming, lyder det. I stedet er ambitionen, at et DR-logo vil blive vist i starten af programmet.
Gintberg på kanten fra 11. oktober (venstre) har kanallogo. Afsnittet fra 18. oktober (højre) har ikke. Foto: Flatpanels

Skete i midten af oktober

Eksempler på indhold uden kanallogo er Carmen Curlers sæson 2, de nyeste Paw Patrol-afsnit og de nyeste Gintberg på Kanten-afsnit. Ændringen ser ud til at være slået igennem på nyt indhold, der er lagt op på DRTV fra midten af oktober. Kanalerne DR1, DR2, TVA og Ramasjang har stadig kanallogo på DRTV.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |