Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonA17 Pro chip baner vej for AAA-konsolspil på Apple TV - FlatpanelsDK

A17 Pro chip baner vej for AAA-konsolspil på Apple TV

20 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Assassin's Creed, Resident Evil og Death Stranding kommer til iPhone for første gang muliggjort af A17 Pro med hardware-ray-tracing, hvilket baner vej for AAA-spil på Apple TV.

Apple er stille og roligt ved at indkøre Apple TV medieboksen som en trojansk hest på markedet for spilkonsoller, ligesom iPhone i dag også agerer bærbar spilkonsol, videokamera, GPS-navigator, betalingsmiddel mv.

Apple TV 4K understøtter allerede PlayStation, Xbox, Nintendo og andre spilcontrollere, og tilbyder spil, der også findes til konsoller, såsom The Pathless (lanceringstitel til PS5), Beyond a Steel Sky, Inside, Sayonara Wild Hearts og The Last Campfire.

Vi vil ikke gå så langt som til at kalde dem AAA-spil, hvilket i branchen er betegnelsen for de største og dyreste spil, og grafikken er typisk neddroslet på Apple TV ift. versionen til spilkonsol.


Første AAA-spil til iPhone

AAA-spil er derimod for første gang på vej til iPhone, muliggjort af verdens første 3nm chip, A17 Pro, i de nye iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max. Assassin's Creed Mirage lander på iPhone i første halvår 2024, mens Resident Evil Village, Resident Evil 4 og Death Stranding kommer allerede i 2023. Det er de fulde konsolversioner af spillene – ikke neddroslede mobiludgaver.
Apples demonstration af Assassin's Creed Mirage der kører på iPhone 15 Pro
I et interview med IGN (link), bekræfter Apple, at de samarbejder med spiludviklerne om at lancere samme spil – de titler, der mangler – på iPad og Mac.

A17 Pro med ray-tracing

Apples nyeste chip i A-serien finder med tiden vej til Apple TV, hvorfor A17 Pro er en god indikator for, hvad man kan forvente af en fremtidig Apple TV boks. Den nuværende Apple TV 4K (2022) har f.eks. en 'binned' A15 Bionic, der blev introduceret i 2021 i iPhone 13 Pro. Baseret på de første indikationer og benchmarks (Geekbench), så er A17 Pro's 6-core CPU omtrent 30% hurtigere end A15 Bionic, mens 6-core GPU'en (grafikprocessoren) er 40% hurtigere. Apple proklamerer, at det er "det største redesign i Apple GPU'ers historie" og "den bedste spillekonsol".

Apple A17 Pro

A17 Pro's GPU. Foto: Apple

A15 Bionic vs. A17 Pro

A15 Bionic (i iPhone 13 Pro)A17 Pro (i iPhone 15 Pro)Forbedring
CPU benchmark (single-core)2265290828.4%
CPU benchmark (multi-core)5515723831.2%
GPU benchmark (metal)196532753140.1%
NPU (Neural Engine) spec16-core, 15.8 TOPS16-core, 35 TOPS121.5%
RAM4GB8GB
Ray-tracingSoftwareHardware
MetalFX UpscalingNejJa-
Mesh ShadersNejJa-
Chip-design5nm3nm-
Flatpanels
Lidt grove beregninger til perspektiv: Dette gør A17 Pro's CPU cirka 75% hurtigere (single-core) end CPU'en i PlayStation 5 men langsommere i multi-core (-10%), idet A17 Pro kun har seks CPU-kerner (hvoraf fire er effektivitetskerner) mod otte CPU-kerner i PS5. Hvad angår GPU-kræfter, er PS5 stadig langt foran med 10 TFlops ydeevne mod anslået 2 – 2,2 TFlops i A17 Pro, men PS5 har også mange gange større strømforbrug. Der er naturligvis mange andre faktorer, der spiller ind, såsom RAM og hastigheden, SDD-hastigheder, lagerkapacitet, batteri kontra kablet strømtilslutning og køling/neddrosling (throttling) over tid. A17 Pro's GPU overgår langt GPU'en i Nintendo Switch, men matcher ikke de nyeste og bedste PlayStation og Xbox konsoller. Alligevel virker Apple overbevist om, at A17 Pro's ydeevne og funktionalitet er tilstrækkelig til at muliggøre AAA-konsolspil; til at starte med i 30fps og HDR (bekræftet for Resident Evil Village). A17 Pro's hardware-accelererede ray-tracing, mesh shaders og MetalFX Upscaling alene bør give et markant løft i grafikken. Den kraftfulde 16-core NPU (Neural Processing Unit) i A17 Pro, der leverer 35 TOPS, vil blive anvendt til MetalFX Upscaling (svarende til Nvidias DLLS), oplyser Apple, men kan med tiden få en større rolle i spil pga. fremkomsten af AI (kunstig intelligens). En anden fordel, som Apple fremhæver: Resident Evil 4, Death Stranding og Assassin's Creed Mirage bliver universal-køb, hvilket betyder, at når man køber dem til iPhone, får man dem også til Apple Silicon-baserede iPads og Macs uden merpris – og Apple TV senere, hvis udviklerne frigiver spillene til tvOS. Selskabet kunne løfte den grafiske ydeevne på Apple TV markant ved at udstyre boksen med en M-serie chip eller en specialdesignet TV-chip, men foreløbigt har de været mådeholdne og begrænset sig til A-serien af chips. Skal vi gætte, så tror vi, at rygtet om Apples planer om at kombinere Apple TV med HomePod og et kamera også har en spilvinkel. Forestil dig at styre spil kun med dine hænder og kropsbevægelser. Læs også: En 'Nintendo Wii' i dit TV? Nyt selskab arbejder på det

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |