Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonThunderbolt 5 klarer op til 120 Gbps, 560Hz og flere 8K-skærme - FlatpanelsDK

Thunderbolt 5 klarer op til 120 Gbps, 560Hz og flere 8K-skærme

12 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Intel har i dag præsenteret en opgraderet Thunderbolt 5 forbindelsesstandard, der leverer båndbredde op til 120 Gbps – tre gange hurtigere end Thunderbolt 4.

Thunderbolt 5 bruger stadig USB-C porten og er bagudkompatibel med tidligere Thunderbolt og USB standarder. Selv dine eksisterende passive kabler op til 1 meter bør fungere, ifølge arbejdsgruppen, om end der vil blive gennemført nye certificeringstest.


Thunderbolt 5

Foto: Intel Corp.

Thunderbolt 5 bruger fire 40 Gbps baner; to i hver retning (sender, modtager), hvilket som udgangspunkt giver 80 Gbps båndbredde hver vej. Med fremtidens monitorer vil det dog være muligt vha. en boost-tilstand at udnytte en ekstra af banerne, så der kan sendes op til 120 Gbps videobåndbredde. - "Thunderbolt 5 vil give brancheførende ydeevne og kapacitet til at forbinde computere til monitorer, docks, lager og mere. Intel er glade for at fortsætte vores tradition for lederskab inden for kablede tilslutningsløsninger. Thunderbolt er nu mainstream-porten til tilslutning på mobile PC'er, og at levere den næste generation af ydeevne med Thunderbolt 5 vil give endnu mere kapacitet til de mest krævende brugere," sagde Jason Ziller, GM for Client Connectivity Division, Intel.

Flere 8K-skærme, 540Hz mv.

Intel siger, at Thunderbolt 5 muliggør tilslutning af flere 8K-skærme samtidig. Der understøttes også op til tre 4K-skærme ved 144Hz samt op til 540Hz opdateringsfrekvens. Endnu mere ekstreme kombinationer af opløsning og opdateringsfrekvens bør være mulige, afhængigt af videoparametrene. Intel refererer til PC-signaler (4:4:4 RGB), som kræver meget mere videobåndbredde end videosignaler. Apropos videosignaler, så overgår Thunderbolt 5's båndbredde på 120 Gbps langt de "kun" 48 Gbps i HDMI 2.1, men igen er der forskelle mellem PC- og videoøkosystemerne, og der er ingen indikationer på, at TV-skærme og videoafspillere vil tage Thunderbolt til sig i nærmeste fremtid. Thunderbolt er stadig først og fremmest beregnet til PC'er. Thunderbolt 5 understøtter naturligvis også ultrahurtig dataoverførsel og strømopladning. Intel forestiller sig endda, at båndbredden vil gøre eksterne GPU'er mere udbredte. De første PC'er og tilbehør med Thunderbolt 5 forventes at være klar i løbet af 2024, siger Intel.

Thunderbolt 5

Foto: Intel Corp.

Thunderbolt 5

Foto: Intel Corp.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |