Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer et lidt billigere 118" LED TV, kun 1,65 mio. kroner - FlatpanelsDK

LG lancerer et lidt billigere 118" LED TV, kun 1,65 mio. kroner

08 Sep 2023 | Rasmus Larsen |

Husker du da LG sidste års lancerede et 136-tommer "Magnit microLED TV" til 300.000 dollars? Du kan nu spare 63.000 dollars, hvis du køber den mindre udgave på 118-tommer!

I starten af 2018 blev "microLED" positioneret som en ny konkurrent til OLED TV, og nogle var hurtige til at erklære OLED passé. Disse første ægte LED TV, der markedsføres som "mikro" på trods af at lysdioderne ikke er i mikroskala, leverer det "bedste fra begge verdener", lød det fra nogle kanter.

Sådan kan udviklingen stadig nå at udfolde sig, men her knap 6 år senere ser vi til med skuffelse i blikket. OLED-teknologien er blevet billigere og forbedret med quantum dots og MLA-teknologi, mens "microLED" forbliver en fata morgana.


118 microLED TV

LGs 118" LED TV er uforholdsmæssigt dyrt men ser nydeligt ud. Foto: LG

Ikke klar til forbrugermarkedet

LGs lancering af et 118-tommer 4K LED TV, markedsført som 'Magnit', på CEDIA Expo 2023 messen er en påmindelse herom. Med et prisskilt på 237.000 dollars, hvilket svarer til 1,65 mio. kroner, er skærmen så langt uden for rækkevidde for normale forbrugere, at det er svært at tage den nye skærmteknologi seriøst – på trods af den fremragende billedkvalitet. Dertil kommer, at disse LED TV på over 100-tommer typisk har et 4-cifret strømforbrug i Watt, hvilket er et reelt problem i Europa, hvor microLED og 8K LCD/OLED ikke længere er fritaget for at skulle overholde EU's strenge energiregler. Det handler naturligvis ikke kun om LG. Samsung har præsenteret "microLED" som fremtidens skærmteknologi hvert år på CES-messen siden 2018 og insisterer nu på, at de første versioner til stuebrug lanceres senere i år. Sony tilbyder også LED TV til vanvittige priser. Læs også: Første kig: Samsung's 110" microLED TV Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at LED TV stadig ikke er klar til forbrugermarkedet. Omdia (IHS Markit) sagde i 2019, at de ikke forventer, at "microLED" når massemarkedet før 2026 (med 16 mio. solgte enheder). Vi er stadig skeptiske.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |