Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Indiana Jones & the Dial of Destiny' klar til streaming – se priser - FlatpanelsDK

'Indiana Jones & the Dial of Destiny' klar til streaming – se priser

30 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

62 dage efter biografpremieren kan Indiana Jones and the Dial of Destiny for første gang opleves i HDR. Der er dog forskel på priser, video, lyd og andre ting mellem VOD-tjenesterne.

Corona medførte simultanpremierer, streamingpremierer og forkortet biografvindue verden over. Med undtagelse af Avatar 2 har Disney holdt fast i sidstnævnte, så danskere ikke længere skal vente i op til 120 dage på at kunne se en film hjemme i stuen.

Indiana Jones and the Dial of Destiny med Harrison Ford i hovedrollen fik 62 dage eksklusivt i biografen. Den kan nu købes på VOD-tjenester i Danmark, altså tjenester, hvor man betaler per film.


Forskel på priser, kvalitet mm.

Google Play Film og YouTube (samme filmbutik) vil have 179 kroner selvom Indiana Jones and the Dial of Destiny kun tilbydes i HD-kvalitet med 5.1 surround-lyd. Blockbuster er andendyrest med samme video- og lydformat.

Dial of Destiny Apple TV

Apple TV appen har igen laveste pris og højeste kvalitet. Foto: Flatpanels

Apple TV appen er ligesom ved Flatpanels' tidligere opgørelser den billigste mulighed (149 kroner) på trods af, at Apple er alene om at tilbyde Dolby Vision HDR og Dolby Atmos-lyd. Apple tilbyder også som eneste VOD-tjeneste ekstramateriale, der går bag om produktionen af filmen. Se også: Oversigt: Film i 4K HDR og Atmos på Apple TV Klik på købsprisen for at komme til VOD-butikken.

Indiana Jones and the Dial of Destiny

PrisVideoLydEkstra
Apple TV app149 kr.4K Dolby VisionDolby Atmos
Blockbuster169 kr.HD5.1 surround
Google Play Film / YouTube179 kr.HD5.1 surround
Rakuten149 kr.4K HDR105.1 surround
Viaplay159 kr.HD?
Flatpanels

Ingen info om Disney+ og UHD Blu-ray

Det oplyses ikke, hvornår filmen frigives til leje eller hvornår den dukker op på abonnementstjenesten Disney+. Der er endnu ikke sat dato for udgivelsen på UHD Blu-ray.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |