Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV får i dag ny login-funktion – obligatorisk i 2024 - FlatpanelsDK

DRTV får i dag ny login-funktion – obligatorisk i 2024

22 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

DR gør i dag streamingtjenesten DRTV mere personlig med en forbedret login-funktion, der fra 2024 bliver obligatorisk for alle danskere, der vil tilgå arkivet.

Ambitionen har været at udvikle en løsning, der kan samle danskerne om det vigtigste public service-indhold, der stadig præsenteres på den mest fremtrædende plads på DRTV, men samtidig gøre DRTV mere personlig for hver dansker, lyder det.

- "Jeg er rigtig glad for, at vi nu er klar med et nyt og forbedret login. Det vil give danskerne et løft af brugeroplevelsen på DRTV," siger Lasse Bastkjær Jensen, direktør for Strategi og Brugere i DR. "Når man logger ind, får man sin egen forside til DRTV. Der vil både være indhold, alle danskere kan være fælles om, og så vil der være indhold, der er mere personligt relevant for den enkelte. Uanset om man ser DR-indhold på en tablet, tv eller mobil."


I fodsporene på andre tjenester

Det er brugerkonto-funktion, som danskerne er vant til fra andre streamingtjenester. Den virker på tværs af enheder og man kan under sit DR-login oprette en profil til hvert medlem af husstanden, hvis man ønsker. Hvor langt man er kommet i tv-programmer, synkroniseres på tværs af platforme.

DRTV profiler

De nye brugerprofiler i DRTV appen på Apple TV. Foto: Flatpanels

Det er desuden muligt at oprette børneprofiler, så der primært præsenteres børneindhold i brugerfladen. - "Vi vil gerne give alle danskere et streamingtilbud, der er så godt, at de vender tilbage igen og igen for at blive klogere på dansk kultur, fællesskaber og demokrati, og det kan vi, når brugerne logger ind," mener Lasse Bastkjær Jensen. Der kræves ikke opdatering af DRTV appen. Flatpanels har foreløbigt afprøvet brugerprofiler på Apple TV, Google TV og web.

DRTV profiler

Børneprofiler på DRTV kan indstille ift. alder. Foto: Flatpanels

DRTV børneprofil

Her er vi logget ind med en børneprofil på DRTV på Google TV. Foto: Flatpanels

Baseret på adfærd

DR lægger vægt på, at systemet ikke er bygget baseret på personlige oplysninger. DR beder om et navn og en emailadresse, hvorefter systemet anbefaler indhold baseret på brugerens adfærd i DRTV appen. - "Vi skal samle danskerne, og vi skal sikre, at DRTV er personligt relevant. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med nogen af delene, og derfor vil der hele tiden være dygtige DR-redaktører, der prioriterer indhold og sikrer det helt rigtige rette mix mellem det, vi kan være falles om, og det vi hver især interesserer os for," forklarer Lasse Bastkjær Jensen. DR noterer sig i den forbindelse, at streaming i 2022 for første gang overhalede brugen af traditionelt tv i Danmark. 9 ud af 10 danskere streamer på ugebasis.

DRTV profiler

DRTV-profiler kan administreres både på enheden og fra en webbrowser (ses her). Foto: DR

Obligatorisk login til arkiv fra 2024

Det bliver næste år obligatorisk at logge ind, hvis man vil se arkivindhold på DRTV. DR oplyser, at det sker tidligst i andet kvartal 2024. Kravet kan potentielt føre til en situation, hvor visse brugere opgiver at se indhold fra arkivet. Det er den danske public service-udbyder forberedt på. - "Jeg er overbevist om, at langt de fleste vil tage det nye login til sig, fordi fordelene er så tydelige. Tag for eksempel den tid, det tager at finde ud af, hvor langt du er nået i et program, som du ikke har set til ende. Med det nye login sker det helt automatisk, ligesom vi er vant til fra andre streamingtjenester," afslutter Lasse Bastkjær Jensen. Live-tv på DRTV vil fortsat kunne ses uden brugerkonto efter 2024. Login-løsningen er udviklet med input fra Ældre Sagen. Der vil blive hjælpevideoer tilgængelige. Danskere, som stadig har brug for hjælp, kan ringe til DR Brugerkontakt på 35203520.

DRTV brugerprofiler – sådan kommer du i gang

Den nye login-funktion på DRTV lanceres i dag den 22. august 2023. Den virker sådan her: 1. Først skal der laves en hovedprofil til husstanden. Den kan oprettes på dr.dk/drtv/kode. 2. Angiv email og kodeord. 3. Log nu ind med samme brugernavn og kodeord i appen på din enhed. 4. Herefter kan du lave personlige brugerprofiler til husstandens medlemmer inkl. børneprofiler, der kan opsættes ift. alder. Det kan gøres direkte i appen. 5. Når DRTV appen har været helt lukket, vil appen ved opstart spørge om, hvilken profil, der skal logges ind på. Man kan til enhver tid ændre brugerprofilen i appen oppe i højre hjørne.
Flatpanels
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |