Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O leverer lyd og styring til LG's nye ultra high-end 136" LED TV - FlatpanelsDK

B&O leverer lyd og styring til LG's nye ultra high-end 136" LED TV

18 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Et af LGs første LED TV – markedsført som 'Micro LED' – leveres nu med Bang & Olufsens Beolab 90 højttalere og kan styres med det danske selskabs fjernbetjening.

Ligesom Samsung, pusler LG med at bygge TV-skærme ud af små moduler af lysdioder. Det er producenternes første LED TV – intet LCD-panel påkrævet. Det indebærer, at hver pixel består af lysdioder.

LG og Bang & Olufsen meddeler i dag, at de har indgået et samarbejde om den 136-tommer store LG Magnit, der markedsføres som 'Micro LED'. Skærmen har 4K-opløsning, 120Hz opdateringsfrekvens og op til 2000 nits lysstyrke.


LG micro LED B&O

LGs 136-tommer LED TV med B&O Beolab 90 højttalere

Lyd og styring af B&O

LG lancerede sidste år en udgave af 136-tommer skærmen, som var prissat til 300.000 dollars, altså over 2 mio. danske kroner. Allerede dengang var B&O udset som salgspartner med en plan om at sælge skærmen i B&O-butikker. Det nye er, at den 136-tommer store skærm nu også kan styres med B&Os fjernbetjening (opdatering: kræver B&O's System integrator, enten Beosound Theatre eller Stage) og et par Beolab 90 medfølger. Prisen oplyses ikke, men løsningen er næppe blevet billigere, og det står klart, at ægte LED TV stadig er lang vej fra mainstream. - "Beolab 90 er en gulvhøjttaler, der tilpasser output til det rum, den befinder sig i, og den type lyd, den gengiver. Med 8.200 watt pr. højttaler, 18 premium-drivere, 14 kanaler med 300-watt ICE-effektforstærkere og 4 kanaler med 1.000-watt Class D Heliox-forstærkere, vækker Bang & Olufsens Beolab 90 musik og lydspor til live på en måde, som få højttalere kan," sagde de to selskaber i en fælles pressemeddelelse.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |