Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG har lavet et bærbart TV i en kuffert - FlatpanelsDK

LG har lavet et bærbart TV i en kuffert

17 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

LG tænker i nye baner med et bærbart TV i en kuffert kaldet StanbyME Go. Det lanceres til at starte med i USA senere på måneden til 1000 dollars (ca. 6.850 kroner).

LGs bærbare 27-tommer LCD TV er større end en tablet og kommer med en indbygget 20W højttaler i en kuffert sammen med en indbygget batteripakke.


LG StanbyMe Go

LG's 27-tommer StanbyME Go. Foto: LG

Kortere batteritid end en tablet

Med op til kun 3 timers batteritid til videoafpilning holder skærmen dog ikke nær så længe som en tablet. LG giver ikke et estimat på batteritiden ved musikafspilning. - "Indholdsvisning er ikke længere begrænset til stuen eller endda hjemmet, men indtil nu har forbrugerne måttet ofre skærmstørrelsen til fordel for frihed," sagde David Park, Head of HE Product Marketing. "LG StanbyME Go gør seeroplevelsen i fuld skala rejsevenlig og tilbyder en alsidig mulighed for streaming, lytning, fjernarbejde og mere."

Indbygget webOS

Det 27-tommer store TV har en berøringsskærm, der kan bruges til at spille spil ud over at se video og lytte til musik. LG reklamerer med understøttelse af Dolby Vision og Atmos, men hardwaren kan ikke levere Dolby Vision HDR-billedkvalitet, som det kendes fra OLED TV inkl. LGs egne. Skærmen kan vippes, drejes, hæves og sænkes.

LG StanbyMe Go

Der er også et udvalg af spil. Foto: LG

TV'et har både webOS og AirPlay. WebOS giver adgang til de lokale og internationale apps, der også findes til LGs normale TV-skærme, heriblandt Apple Music, Disney+, HBO og Netflix. TV'et lanceres til at starte med i USA. Det sker senere i august. LG har endnu ikke kommenteret på planerne for europæisk lancering, men med IFA-messen på trapperne, så får vi nok snart en udmelding.

LG StanbyMe Go

Spil musik med apps såsom Apple Music. Foto: LG

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |