Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Display: LEDoS erstatter OLEDoS i fremtidige headset - FlatpanelsDK

Samsung Display: LEDoS erstatter OLEDoS i fremtidige headset

17 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Samsung Display mener, at LEDoS (micro-LED) vil erstatte OLEDoS (micro-OLED) i fremtidige AR-headset. LG Display er enig, men ser en lys fremtid for OLEDoS i VR-headset.

Næste års lancering af Apple Vision Pro forventes at kickstarte masseproduktionen af OLEDoS (OLED on Silicon), hvilket betyder OLED-skærme produceret på siliciumwafere – ligesom microchips – der muliggør meget høj pixeltæthed. Af samme grund kaldes det ofte micro-OLED.

På Deep Tech Forum-konferencen afholdt af koreanske TheElec i juli sagde LG Display, at OLEDoS højst sandsynligt vil slå igennem i VR-enheder.

Hvad angår fremtidige AR-headset, så forventes LEDoS (LED on Silicon) at erstatte OLEDoS, sagde Samsung Displays Head of Technology Strategy, Gong Min Kim. LG Display var enig, hvad angår AR-headset.

Det skyldes, at micro-OLED har begrænsninger på lysstyrke, formfaktor og levetid, ifølge Samsung Display.


MicroLED wafer

Micro-LED på en 300mm siliciumwafer. Foto: Aledia

Ægte micro-LED

Samsung Display bekræftede, at man har startet udvikling af LEDoS-teknologi til AR-enheder, idet man mener, at de aktuelle problemer med skærmkvalitet og produktion kan løses. Den primære udfordring er at gøre lysdioderne (LED) små nok, ned til 10-20 micrometer, hvor eksisterende produktionsmetoder væsentligt forringer ydeevnen på lysdioderne. - "Disse LED'er var i sandhed Micro-LED; Dem, der anvendes i TV med LED-chips, bør klassificeres som MiniLED," sagde Kim med henvisning Samsung Electronics "Micro LED TV", ifølge The Elec. Tidligere headset såvel som nuværende lavpris og mellemklasse headset fra Meta bruger konventionelle LCD-skærme med LED-bagbelysning. Sonys PlayStation VR 2 har OLED.

Vejen til 10.000 nits lysstyrke

Hvad angår micro-LED, så sagde Samsung Display, at de i øjeblikket forsker i at bruge RGB LED såvel som blå LED med røde og grønne 'quantum dots' - meget lig QD-OLED men bare med en blå LED i stedet for en blå OLED. En milepæl er at øge lysstyrken til 10.000 nits. LG Display sagde, at de tror, det vil tage mindst fem år endnu. Der kræves meget høj lysstyrke i micro-LED og micro-OLED, som anvendes i headset, idet en stor andel af skærmens lysstyrke går tabt pga. linserne og skærmens virkemåde. - Kilde: The Elec (2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |