Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ varsler prisstigning i Danmark, reklamepakke i nov. - FlatpanelsDK

Disney+ varsler prisstigning i Danmark, reklamepakke i nov.

10 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Selskabet har bekræftet, at en Disney+ pakke med reklamer lanceres 1. november i Danmark og andre europæiske lande. Samtidig hæves prisen på pakken uden reklamer.
Opdateret kl 08.10: Disney Danmark har nu bekræftet de danske forhold. Artiklens tekst er blevet opdateret.
Disney+ mistede ca. 11,7 mio. abonnenter i 2. kvartal af 2023. 12,5 mio. frameldte sig i Indien (Disney+ Hotstar) pga. tab af cricket-rettigheder og 300.000 i Nordamerika, hvilket betyder, at Disney+ voksede i andre regioner. Under regnskabsfremlæggelsen varslede Disney+ prisstigninger. De lægger ud med USA den 12. oktober, hvor pakken uden reklamer stiger betragteligt med 3 dollars fra 11 til 14 dollars/md.

Prisstigning i Danmark i november

I november 2023 når prisstigningerne til Danmark og otte andre lande i Europa (Frankrig, Italien, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland). Den danske pris på den eksisterende Premium-pakke bliver hævet fra 79 til 109 kr/md. Disney+ hævede senest sin danske pris i februar 2021 fra 59 til 79 kr/md.

Disney+ med reklamer

Den 1. november får danskere desuden mulighed for at tegne abonnement på Disney+ med reklamer til en lavere pris. Det sker, når Disney+ lancerer en Standard-pakke med reklamer (nuværende pakke uden reklamer hedder Premium) den 1. november 2023 i Danmark, de otte andre europæiske lande og Canada. Disney+ har siden lanceringen i USA i december 2022 opnået 3,3 mio. abonnementer på reklamepakken, ifølge Disney CEO Bob Iger. - "Eksisterende kunder vil forblive på deres nuværende abonnement, som vil blive omdøbt til Disney+ Premium, og vil have mulighed for at skifte til Standard eller Standard med reklamer," bekræfter Disney skriftligt. Der kommer desuden en Standard-pakke uden reklamer med op til 1080p og 5.1 lyd.

Disney+ danmark 2023

Kilde: Disney+ Danmark


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |

30% af Netflix-streaming nu med AV1: "På vej mod nummer 1"

11 Dec 2025 |

Nærmest ukendt spilkonsol overgår Xbox på salgslister

11 Dec 2025 |