Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNASA+ lanceres snart som gratis streamingtjeneste - FlatpanelsDK

NASA+ lanceres snart som gratis streamingtjeneste

02 Aug 2023 | Rasmus Larsen |

Senere på året lancerer NASA en gratis streamingtjeneste uden reklamer, der giver seere mulighed for at streame livedækning fra missioner samt originale serier.

Streamingtjenesten lanceres inden længe som en app til Apple TV, Fire TV, Roku, iOS og Android. Den bliver desuden tilgængelig som en hjemmeside på nettet.

- "Vi giver adgang til rummet on-demand og lige ved hånden med NASAs nye streamingplatform," sagde Marc Etkind, associeret administrator, Office of Communications, NASAs hovedkvarter. "At transformere vores digitale tilstedeværelse vil hjælpe os med bedre at fortælle historierne om, hvordan NASA udforsker det ukendte i luft og rum, inspirerer gennem opdagelse og innoverer til gavn for menneskeheden."


Gratis uden reklamer

Streamingtjenesten, der får navnet NASA+, bliver gratis uden reklamer. Den beskrives som familievenlig. NASA+ vil give adgang til agenturets livedækning. Man vil desuden kunne få indblik i tidligere NASA-missioner gennem en samling af originale serier inkl. en håndfuld nye serier, der lanceres sammen med streamingtjenesten. NASA har desuden lanceret en ny hjemmeside med fokus på det videnskabelige arbejde, de udfører. Du kan se betaudgaven her: beta.nasa.gov - "Fra exoplanetforskning til bedre forståelse af Jordens klima og Solens indflydelse på vores planet sammen med udforskning af solsystemet, fremviser vores nye videnskabs- og flagskibswebsteder, samt kommende NASA+ videoer, vores opdagelsesprogrammer på en tværfaglig og tværgående måde, og i sidste ende opbygges stærkere forbindelser med vores besøgende og seere," sagde Nicky Fox, associeret administrator, Science Mission Directorate, NASAs hovedkvarter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |

Endnu en producent sagsøgt for at 'bricke' Smart TV

12 May 2026 |

Nintendo hæver prisen på Switch 2 – men først fra september

08 May 2026 |

Samsung trækker sig fra verdens største TV-marked, Kina

08 May 2026 |