Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay i dyb krise: Trækker sig fra USA, fyrer 25% og overvejer salg - FlatpanelsDK

Viaplay i dyb krise: Trækker sig fra USA, fyrer 25% og overvejer salg

20 Jul 2023 | Per Fanefjord Laursen |

Det internationale væksteventyr er blevet til et mareridt for nordiske Viaplay, som nu trækker sig fra USA og Storbritannien og fyrer 25% af de ansatte.

Viaplay har haft succes i Norden men hele virksomheden trues af fejlslagen international ekspansion. Topchefen er udskiftet og årets 2. kvartal viser et driftsunderskud på 6,55 mia. og et nettounderskud på 5,89 mia. svenske kroner selvom omsætningen kun var på 4,59 mia. svenske kroner.

Det skyldes nedskrivninger fordi Viaplay har besluttet at trække sig ud af USA, Storbritannien, Canada, Baltikum og Polen. Den internationale ekspansion blev igangsat i 2020.

Viaplay tabte i kvartalet knap 1 mio. streaming-abonnenter. Det oplyses, at omtrent totredjedele af alle abonnenter har abonnement til Viaplay gennem en tv- eller mobildistributør.


Viaplay kunder

Graf: VIAPLAY (REGNSKAB)

Overvejer salg

Viaplay vil i stedet fokusere på sine kernemarkeder som er Norden og Holland. Samtidig er mere drastiske tiltag på bordet herunder justering af indhold og priser samt et salg af hele Viaplay Group. Mere end 25% af de ca. 1500 ansatte skal fyres. - "Vi annoncerer i dag en ny strategi og plan, som omfatter, men ikke er begrænset til, at fokusere på vores kerneaktiviteter i Norden, Holland og Viaplay Select; at implementere en ny operationel model; nedskæring, partnerskaber eller at forlade andre internationale markeder; rettighedsstørrelse og prissætning af vores produktudbud i Norden; gennemføre et omfattende program for omkostningsreduktion. Og at gennemføre en øjeblikkelig strategisk gennemgang af hele virksomheden for at overveje alle muligheder, herunder underlicensering af indhold, frasalg af aktiver, kapitalindsprøjtning eller salg af hele koncernen," sagde Jørgen Madsen Lindemann, President & CEO. Læs også: Hvilke streamere kan vise Superliga og Champions League i 2024? De økonomiske problemer kan få konsekvenser for Viaplays dyre indkøb af sportsrettigheder. I Norden sidder Viaplay bl.a. på Superliga, Champions League, Premier League, Formel 1 og golf. Konkret kan det føre til frasalg af sportsrettigheder samt aftaler, der ikke forlænges, vurderer økonom.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |

30% af Netflix-streaming nu med AV1: "På vej mod nummer 1"

11 Dec 2025 |

Nærmest ukendt spilkonsol overgår Xbox på salgslister

11 Dec 2025 |