Samsung har i dag præsenteret sit første 83-tommer OLED TV som del af S90C-serien. Det er Samsungs første TV med et WOLED-panel fra ærkerivalen LG Display.
Samsung og LG har dannet et OLED-partnerskab, hvorunder LG Display forsyner Samsung Electronics med WOLED-paneler. Som følge heraf vil Samsung tilbyde TV med både QD-OLED og WOLED panelteknologi. Her er det første med WOLED.
- "Large screen sizes are the fastest growing segment in the TV industry. With this new 83-inch class OLED S90C 4K TV model, we are providing yet another option for people to experience the benefits of OLED TV from Samsung, on an even bigger screen," sagde James Fishler, SVP, Home Entertainment & Display Division, Samsung Electronics America. "We recognize that no two people are the same, and they want to find the perfect TV to fit their unique space and lifestyle. That’s why we’re offering more choices than ever, whether you prefer a Neo QLED 4K, OLED, or even a lifestyle TV. There’s always a premium option for viewers to choose."
Blanding af QD-OLED og WOLED
Det nye 83-tommer OLED TV er del af S90C-serien, hvilket er en forvirrende beslutning i og med, at de mindre versioner af S90C er bygget på QD-OLED.
Skærmen kommer med Samsungs vanlige funktionalitetspulje herunder 'Neural Quantum-processor', Tizen-styresystem med apps, HDMI 2.1 porte til 4K 120Hz (og 144Hz), HDR-support (men ingen Dolby Vision), Dolby Atmos-support og den solcelledrevne fjernbetjening.

83-tommer Samsung S90C. Foto: Samsung
Selskabet fremhæver, at skærmen har et slankt design med en kun 4mm ramme omkring OLED-panelet.
83-tommeren rulles i første omgang ud i USA. Det sker i denne uge til en vejl. pris på 5400 dollars, hvilket svarer nogenlunde til den vejl. pris på LGs 83-tommer C3 (5300 dollars). Markedsprisen på LG C3 er dog faldet siden lanceringen i foråret.
Samsung Danmark har endnu ikke bekræftet dato eller pris.