Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKæmpe TV-skærme er ikke længere dyre - FlatpanelsDK

Kæmpe TV-skærme er ikke længere dyre

23 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

Drømmer du om en 75, 85 eller måske endda 100 tommer TV-skærm til hjemmebiografen? Det koster ikke længere en bondegård. Flatpanels tager pulsen på markedet.

Engang var tommelfingerreglen, at man skulle betale 1.000 kroner per tomme, hvis man ville have en af de største TV-skærme på markedet.

I skrivende stund koster et 4K LCD TV på 98 tommer 22.000 kroner.

Tager man et skridt ned i 85 tommer, så starter prisen pt. på ca. 10.000 kroner. I 75 tommer starter den på 6.500 kroner og i 70 tommer på 5.000 kroner.


Ved at blive normalen

Priserne fluktuerer naturligvis i takt med tilbudsperioderne og sågar fra uge til uge, men det er ved at blive normalen, at store skærme sælges til attraktive priser i Danmark og udland. Se også: Tilbudsjagten: Fladskærms-TV, lyd, afspillere mm. I 2020 så vi for alvor prisen på 70 og 75 tommer skærme rasle ned. Året efter kom turen til 85 tommer og i 2022–2023 er 98 tommer kommet indenfor rækkevidde. Senere på året lancerer både Samsung og Sony mere prisvenlige 98 tommer 4K LCD TV, som begge er baseret på panelet fra TCL.

Alternativ til projektoren

Udviklingen drives primært af fire producenter: LG, Philips, Samsung og så den nye frække dreng i klassen, TCL. Den bagvedliggende årsag til de massive prisfald på store LCD TV er, at Kina i stor stil – med tilskud fra den kinesiske stat – er begyndt at producere de LCD-skærmpaneler, som indgår i produkterne.

TCL 98C735

98" er det største TV på markedet med mindre man kigger mod microLED-moduler. TCL anbefaler min. 3,5-4 meters afstand

Det vil være oplagt at tænke, at der må være sparet på noget. Det er der skam også, for der sidder ikke nyeste skærmteknologi eller indmad i disse modeller, men det er langt fra bundskrabere. Se også: TV-databasen: Find og sammenlign TV-modeller Det er skærme i mellemklassen og de vil målt på billedkvalitet overgå de fleste projektorer. Med 98 tommer i diagonalen kan man begynde at snakke om et reelt alternativ til projektoren i hjemmebiografen.

Store OLED TV er stadig dyre

Søger du den nyere OLED-teknologi i en stor skærm, så skal du stadig hoste op med 18.000 kroner for en 77 tommer eller 40.000 kroner for en 83 tommer Priserne på store OLED TV har været længere nede i tilbudsperioder, samtidig med, at prisniveauet er støt faldende, men der går nogle år endnu før store OLED TV kan matche store LCD TV på prisen. Den nye fabrik, som LG Display havde planlagt til produktion af billigere store OLED-paneler, er blevet udskudt på ubestemt tid.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |