Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Xbox Series S har 1TB lagerplads, sort finish - FlatpanelsDK

Ny Xbox Series S har 1TB lagerplads, sort finish

12 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

Microsoft har præsenteret en udvidelse af Xbox-porteføljen med en ny Series S, der har sort finish og 1TB lagerplads. Konsollen bliver tilgængelig den 1. september.

Der er snart tre konsoller i Xbox Series. Series X forbliver flagskabet med flest muskler, mens Series S vil blive tilbudt i to varianter; den eksisterende hvide med 512GB lagerkapacitet og en ny sort udgave med 1TB – det samme som Series X.

Den nye Series S leveres med samme sorte spilcontroller som Series X.

Den administrerende direktør for Xbox sagde i samme omgang, at der ikke længere skulle være leveringsproblemer med Xbox Series X, idet produktionen er blevet øget.


Ikke kraftigere hardware

Det er ikke den opgradering i midten af konsolgenerationen, som nogle købere har ventet på. Hvad angår konkurrenten, så går der for tiden rygter om både en kraftigere PlayStation 5 Pro og redesignet PlayStation 5 Slim.

Sort Xbox Series S

De tre Xbox Series konsoller. Foto: Microsoft

Der findes i øvrigt officielle produkter til at udvide lagerkapaciteten i den billigste Series S. Western Digitals 512GB og 1TB udvidelseskort (WD Black C50) koster Danmark koster fra 1.400 kroner. Ikke desto mindre udvides modelprogrammet med den sorte Series S, der kommer i handlen den 1. september. Prisen i Europa bliver 350 Euro. Den danske pris bekræftes tættere på lanceringen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |

Avis: TCL's første printede OLED-monitorpanel klar i juli

18 Mar 2026 |

Ny opgraderet 4K Google TV medieboks fra Thomson

18 Mar 2026 |

Philips afslører 2026 OLED TV med Dolby Vision 2 Max, fire HDMI 2.1

17 Mar 2026 |

Philips' første RGB miniLED model har Dolby Vision 2 Max, 11520 zoner

17 Mar 2026 |

Avis: Samsung genoptager udvikling af ægte QNED

17 Mar 2026 |