Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV 2 Plays live-begrænsning træder i kraft i dag – opdateret - FlatpanelsDK

TV 2 Plays live-begrænsning træder i kraft i dag – opdateret

12 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

Senere i dag vil det ikke længere være muligt at se en TV 2-kanal via streamingtjenesten TV 2 Play på to enheder samtidig. Den grovfilede begrænsning rammer alle.
Opdateret 12.6.2023 kl. 21.10: TV 2 har i sidste øjeblik tilpasset sine vilkår og teknik, så der kan streames på to enheder samtidig, så længe de er tilsluttet samme router. Læs mere her.
Planerne om at begrænse brugernes frihed på TV 2 Play blev præsenteret i sidste måned. I praksis betyder det, at når f.eks. TV 2 hovedkanalen kører på TV-skærmen i stuen, så kan samme kanal ikke streames på TV-skærme i husets andre værelser eller på f.eks. en tablet i haven. Det er et tiltag mod uregelmæssig kontodeling imellem husstande, men det rammer alle abonnenter, idet brug indenfor husstanden begrænses på samme måde.

En grovfilet løsning

Forbrugerrådet vurderede i sidste måned over for Flatpanels, at løsningen er problematisk, mens en analytiker mener, at den på kort sigt kan koste kunder, men muligvis give plus på lang sigt. I skrivende stund er begrænsningen ikke slået igennem, men TV 2 Play oplyser på sine supportside, at det sker planmæssigt i løbet af i dag den 12. juni.
TV 2 Play
TV 2 Play har også fjernet muligheden for at streame TV 2 Play fra en webbrowser på en mobiltelefon, som det ses på dette screenshot til højre. Løsningen står i kontrast til Netflix's mere sofistikerede tiltag mod kontodeling, der har været under udvikling gennem længere tid. Netflix bruger en række teknologier og målepunkter til at vurdere, om en Netflix-konto deles udenfor husstanden og på hvilke enheder. Vurderes det, at det er tilfældet, så får brugerne præsenteret et valg om at købe ekstra underkonti til 39 kr/md. TV 2 har præsenteret sin løsning med udgangspunkt i, at de få ødelægger det for alle, men en anden finger peger på teknikken. Fraværet af brugerprofiler, utidssvarende teknologi, tilsidesættelse af hensyn til husstandes brugsmønste og fraværet af en langsigtet implementeringsplan ligner årsagerne til, at TV 2 Play på forhastet vis er landet på laveste fællesnævner. Det forringede TV 2 Play-produkt koster det samme som før.

TV 2 Plays nye vilkår per 12. Juni 2023

Hvad betyder det for mig? Hvis du har adgang til at se live-tv på TV 2 Play, og du i din husstand nogle gange ser den samme livekanal samtidig, så skal du og din husstand være opmærksom på, at den samme livekanal fremover kun kan afspilles på én enhed ad gangen. Det er stadig muligt at være logget ind på fem forskellige enheder i din husstand, og det er som altid stadig muligt at afspille på to enheder ad gangen – dog vil det fremover ikke være muligt at afspille den samme livekanal på flere enheder samtidigt. Eksempel: Fremover kan du og din husstand f.eks. ikke afspille livekanalen TV 2 på to forskellige enheder (f.eks. et fjernsyn og en tablet) på samme tidspunkt. Du kan stadig godt afspille f.eks. livekanalen TV 2 på én enhed, mens du afspiller f.eks. livekanalen TV 2 Sport på en anden enhed. Du kan også godt afspille f.eks. livekanalen TV 2 på én enhed, mens du afspiller et on demand-program på en anden enhed.    Hvorfor har TV 2 Play tilpasset brugerbetingelsen om samtidig afspilning af samme livekanal? Ved store live- og sportsbegivenheder oplever vi, at der er brugere, der deler deres TV 2 Play-abonnement med personer uden for husstanden (f.eks. familiemedlemmer, venner og bekendte). Dette er i strid med vores brugerbetingelser, da man kun må dele sit TV 2 Play-abonnement med dem, som man bor sammen med. TV 2 investerer hele tiden i nyt indhold til TV 2 Play, og hvis vi fortsat skal kunne investere, er vi nødt til at begrænse deling af TV 2 Play-abonnementer uden for husstanden. Derfor tilpasser vi nu brugerbetingelsen om samtidig afspilning af den samme livekanal.   Gælder de tilpassede brugerbetingelser for alle pakker? Og kan man købe en pakke, hvor man kan afspille samme livekanal på flere enheder? Ja, de tilpassede brugerbetingelser gælder for alle pakker og alle abonnenter på TV 2 Play. Da vi har tilpasset brugerbetingelsen om samtidig afspilning af samme livekanal, vil det være abonnenter med adgang til at afspille livekanaler, der vil blive berørt af tilpasningen.  Det er ikke muligt at købe en pakke, hvor man kan afspille samme livekanal på flere forskellige enheder. Husk, du stadig kan være logget ind på fem enheder, og du kan stadig afspille indhold på to enheder på samme tid – fremover kan du dog kun afspille den samme livekanal på én enhed ad gangen.   Jeg deler ikke mit TV 2 Play abonnement med personer uden for min husstand - hvorfor skal mine muligheder begrænses? Vi oplever desværre, at der er brugere, der i strid med vores brugerbetingelser deler deres abonnement med personer uden for husstanden. Det er især under store live- og sportsbegivenheder, vi oplever dette, men vi oplever det desværre også på helt almindelige dage. Det er denne form for deling, vi ønsker at begrænse. Det rammer desværre også nogle af jer, der sammen med andre personer fra husstanden gerne vil se den samme livekanal på flere skærme, på samme tid og med det samme abonnement, og det beklager vi. Men husk at I stadig kan afspille fx en livekanal på én skærm i stuen og en anden livekanal eller et on demand-program et andet sted i hjemmet.    Hvorfor begrænser I ikke blot ud fra IP-adresse?
IP-relateret adgang er én blandt flere muligheder, vi har kigget på i forbindelse med begrænsningen af den ulovlige abonnementsdeling, ligesom vi også har skuet op for kommunikationen til vores kunder, så man som abonnent ikke er i tvivl om, at man kun må dele sit abonnement med dem, man bor sammen med. Som det ser ud lige nu, er IP-relateret adgang ikke en løsning, vi finder hensigtsmæssigt, men vi undersøger alle muligheder.   Hvornår træder de tilpassede brugerbetingelser i kraft? De tilpassede TV 2 Play Brugerbetingelser træder i kraft fra og med 12. juni 2023. 
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |