Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasontvOS 17 tilføjer Facetime, nyt kontrolcenter, VPN, find Siri Remote, mere - FlatpanelsDK

tvOS 17 tilføjer Facetime, nyt kontrolcenter, VPN, find Siri Remote, mere

05 Jun 2023 | Rasmus Larsen |

På WWDC 23 præsenterede Apple tvOS 17, som tilføjer nye funktioner som Facetime, Fotominder som pauseskærme, redesignet kontrolcenter, VPN og en 'Find Siri Remote'-funktion.
Opdateret: tvOS 17 får også understøttelse af VPN og Dolby Vision profil 8.1. Der kommer Enhance Dialogue, nye pauseskærme og andre funktioner. Artiklen er opdateret.
Den næste store softwareopdatering til Apple TV omfatter først og fremmest et redesignet kontrolcenter, der indeholder nye funktioner såsom en Sleep Timer. Læg også mærke til, at der på hovedskærmen skiftes til rækker med 6 apps fremfor 5 apps.
Det redesignede kontrolcenter i tvOS 17
Ved hjælp af en iPhone vil det være muligt at lokalisere en Siri-fjernbetjening (2. generation eller senere), der er blevet væk. Efterhånden som brugeren kommer tættere på fjernbetjeningen, vokser en cirkel på iPhone-skærmen for at lede brugeren til det rette sted, forklarer Apple. - "Når fjernbetjeningen bruges på iPhone til at aktivere og betjene Apple TV, vil brugerne derudover automatisk blive flyttet over på deres profil, hvilket sikrer, at de har adgang til de programmer, de har set for nylig, og deres personlige anbefalinger. Yderligere indstillinger og præferencer gemmes nu for hver brugerprofil, inklusive deres systemsprog og parrede AirPods, hvilket giver en endnu mere personligt tilpasset oplevelse." Minder lavet automatisk af Fotos appen på din iPhone eller iPad baseret på billeder og videoer i dit bibliotek kan nu bruges som pauseskærme på Apple TV. Derudover kommer der nye pauseskærme, herunder scener fra Monument Valley i Arizona og redwood-træer langs Californiens kyst.

Facetime på Apple TV

En anden stor nyhed, der kommer til Apple TV, er videoopkald via Facetime. Igen vil Apple TV trådløst anvende på din iPhone som kamera- og mikrofon. - "tvOS 17 forvandler den største skærm i hjemmet med FaceTime og nye muligheder for videokonferencer, der gør det nemt for brugere af Apple TV 4K at holde kontakten med andre direkte fra deres stue," sagde Bob Borchers, Apple’s VP for Worldwide Product Marketing. "Nye funktioner og forbedringer gør Apple TV endnu mere brugervenlig og underholdende ved at forstærke det som den absolut bedste mulighed i stuen for Apple-kunder."

tvOS 17

Facetime på Apple TV kommer med tvOS 17

Facetime på Apple TV kombineres med SharePlay, så man kan have venner og familie på skærmen ude til højre, mens alle ser samme film eller tv-serie fra hvor de befinder sig henne i verden. 'Center Stage' sørger automatisk for at holde personen i fokus, selvom man bevæger sig rundt i stuen. Apple sagde, at Zoom og WebEx lander på Apple TV senere på året med lignende funktionalitet. Apple Music Sing, som er en funktion der lader brugere synge med på musik, vil ligeledes integrere Continuity Camera, som funktionen til integration mellem iPhones kamera/mikrofon og Apple TV kaldes, så brugerne kan se sig selv på skærmen og tilføje filtre.

AirPlay på hoteller, "Siri"

Derudover annoncerede Apple, at AirPlay bliver mere intelligent med iOS og tvOS 17, så det tilpasser sig dine personlige præferencer og vaner. I praksis betyder det, at iPhone eller iPad f.eks. automatisk foreslå AirPlay-enheder, som du bruger meget, når du starter video eller musik. F.eks. Apple TV. Funktionen kaldes 'Smart AirPlay'. AirPlay finder også vej til hoteller "inden årets udgang", lød det fra Apple. Det vil være muligt at parre din iPhone med TV-skærmen på hotellet via en QR-kode.

tvOS 17

Nye funktioner i tvOS til Apple TV og HomePod

Apple ændrer "Hey Siri" til blot "Siri", når du vil vække stemmeassistenten. Dette gælder også Apple TV, når du giver stemmekommandoer via HomePod, AirPods eller en anden Siri-aktiveret enhed, der kan styre Apple TV. Hvad angår HomePods, så bliver det muligt at starte AirPlay-sessioner vha. Siri, hvilket betyder, at du ikke længere behøver at åbne appen på f.eks. iPhone og klikke på AirPlay-knappen. Denne nye AirPlay-funktion skal understøttes af appen. tvOS 17 kommer til både Apple TV HD og Apple TV 4K, og frigives til efteråret.

Flere nyheder i tvOS 17

Med Apples egne ord: - Enhance Dialogue, som gør det lettere at høre, hvad der bliver sagt over effekterne, handlingen og musikken i en film eller en serie på Apple TV 4K, som er parret med HomePod (2. generation), ved at adskille dialogen fra baggrundsstøjen og trække den frem til den centrale kanal. - Understøttelse af Dolby Vision 8.1, der giver Apple TV 4K-brugere en mere filmisk visuel oplevelse med dynamiske metadata spredt over et bredere udvalg af film og serier. - Understøttelse af tredjeparts-VPN, der giver udviklere mulighed for at skabe VPN-apps til Apple TV. Det kan være til gavn for brugere, der i erhvervsmæssig eller undervisningsmæssig sammenhæng ønsker at få adgang til indhold på deres private netværk, hvilket endnu flere steder gør Apple TV til en god løsning til kontorer og konferencerum.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |