Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRelancering af Max har gjort sponsor-knap på fjernbetjeninger ubrugelig - FlatpanelsDK

Relancering af Max har gjort sponsor-knap på fjernbetjeninger ubrugelig

26 May 2023 | Rasmus Larsen |

Sponsorerede knapper med et logo har siden starten været en dårlig idé og ejere af Google TV-enheder i USA mærker nu, at overgangen fra HBO Max til Max skaber ballade.

Efter Netflix tog første skridt i 2011 ved at alliere sig med producenter af Blu-ray-afspillere, er sponsorerede knapper for alvor begyndt at dukke op på TV-fjernbetjeningen i senere år. Kilder i branchen siger, at streamingtjenester betaler TV-producenter ca. 1 dollar per knap per fjernbetjening.

HBO Max og Discovery+ fusionerede til Max i USA i denne uge og ud over en prisstigning på pakken med 4K, så har relanceringen nedgraderet videoafspilleren på Apple TV og fået 'HBO Max'-knappen på visse fjernbetjeninger til Google TV til at gå i udu.


En dårlig idé

Det er et ironisk twist – eller karma – at knappen, som HBO Max har betalt for, ikke længere virker efter tjenesten har skiftet navn. Det har at gøre med det faktum, at Max er lanceret som en ny app i stedet for en opdatering af HBO Max appen.

HBO Max knap

HBO er bare en af mange logoer, som har fundet vej til fjernbetjeninger som sponsorknap

Det er på samme tid en dårlig idé fordi forbrugere skifter imellem streamingabonnementer, og man kan naturligvis ikke have en knap til hver tjeneste på fjernbetjeningen – selvom nogle TV-mærker ihærdigt prøver med op til otte sponsorerede knapper i dag. I stedet burde knapperne være fuldt konfigurerbare. Der findes godt nok en måde til at omkonfigurere funktionen på nogle fjernbetjeninger vha. en såkaldt remapper app, der kan downloades fra app-butikken på Android TV og Google TV, men den virker ikke på alle enheder og det gamle logo er stadig fastprintet på knappen. - Kilde: Reddit via 9to5Google

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |