Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBilligere QD-OLED og OLED produktion i 2023 og fremefter, spår analyse - FlatpanelsDK

Billigere QD-OLED og OLED produktion i 2023 og fremefter, spår analyse

25 May 2023 | Rasmus Larsen |

Produktionsprisen på et 65-tommer QD-OLED panel forventes at falde med 30% i 2023 ift. 2022. WOLED står ligeledes til at blive betydeligt billigere i de kommende år.

Prisniveauet på OLED TV i Danmark ligger højere end tidligere. Noget af forklaringen skal findes i 2022, som var et udfordrende år for skærmproducenter med lav efterspørgsel, der tvang fabrikkerne til at skrue ned for produktionen. Dermed blev udgifterne spredt ud på færre producerede paneler. I 3. kvartal 2022 kørte LG Displays OLED TV fabrik i Sydkorea f.eks. kun på 50% af fuld blus.

Resultatet blev, at produktionsomkostningerne på WOLED TV paneler faktisk steg mærkbart sidste år, ifølge analysefirmaet Display Supply Chain Consultants (DSCC).


WOLED tilbage på sporet

Produktionsprisen på WOLED forventes at falde igen i 2023 i takt med, at efterspørgslen på TV-skærme vender tilbage. Derefter forventes prisen at falde hvert år frem til 2026, ifølge DSCC's seneste rapport.

WOLED costs

Forecast for produktionspris på 55" WOLED panel produceret af LG Display i Kina. Graf: DSCC

65" QD-OLED falder 30%

På tilsvarende vis forventes produktionsprisen på QD-OLED TV paneler at falde markant i 2023 pga. bedre udnyttelse af produktionskapaciteten og færre defekte paneler. - "... ifølge vores estimater forbedrede Samsung produktionsudbyttet af QD-OLED betydeligt i løbet af 2022. Det gennemsnitlige udbytte for 2022 som helhed for 65" QD-OLED paneler var kun 68%. Vi forventer, at det vil forbedres til 84% i 2023 og 85% i 2024, og det store spring i udbyttet i 2023 giver mulighed for en væsentlig forbedring af de samlede omkostninger pr. enhed, som vist på næste graf her. Udnyttelsen af QD-OLED produktionslinjerne blev øget fra 77% til 89%," skriver Bob O'Brien, medstifter af DSCC. - "Kombinationen af disse to faktorer, plus beskedne reduktioner i nogle komponentomkostninger, giver mulighed for en 30% reduktion i 65" QD-OLED panelers samlede omkostninger i 2023 sammenlignet med 2022." Lavere produktionspris på panelerne bør med tiden føre til lavere priser på TV-skærme ude i butikkerne.

QD-OLED costs

Forecast for produktionspris på 65" QD-OLED panel produceret af Samsung Display i Korea. Graf: DSCC

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |