Ønsker amerikanere virkelig et gratis 4K TV med reklamer og datasporing? Svaret ser ud til at være ja, idet over 100.000 har bestilt det i de første 36 timer, ifølge selskabet.
Tellys privatlivsvilkår er ret invasive og vi er ikke sikre på, at det er et særligt godt LCD TV heller, men omvendt så sælges andre Smart TV i dag, som du rent faktisk betaler for, med lignende privatlivsvilkår – bortset fra at du kan frakoble dem internettet.
- "Interessen for Telly har overgået selv vores mest optimistiske forventninger," sagde Telly CEO og grundlægger Ilya Pozin. "I vores første 36 timer tilmeldte mere end 100.000 mennesker sig den ultimative gratis TV-opgradering til stuen. Det var uden at bruge en eneste dollar på markedsføring, og vi er lige begyndt! Vi havde i gennemsnit næsten en tilmelding per sekund, hvilket viser, hvor meget spænding der er for både det banebrydende nye TV-design med to skærme og for den nye reklameunderstøttede forretningsmodel, som Telly introducerer på markedet."
500.000 i år, "millioner" næste år
Telly sigter mod at sende 500.000 gratis skærme afsted i 2023 og planlægger "at sende millioner af gratis enheder ud i 2024". Det vides endnu ikke, om Europa indgår i fremtidsplanerne.
Hvem bestiller det egentlig? Det ved Telly, fordi de indsamler persondata allerede ved tilmelding.
- "To tredjedele af dem, der tilmelder sig en Telly, er Gen Z og Millennial husstande, der lever deres liv på tværs af flere skærme i dag og er ivrige efter at have et TV i stuen, der matcher deres livsstil," sagde Pozin.

Telly har dual-skærm. Reklamer vises på den nederste. Foto: Telly
Forsøger at dulme bekymringer
I et interview med Lowpass forsøger selskabets chefer at dulme nogle af de bekymringer om privatlivets fred, som forbrugere har påpeget efter gennemlæsning af vilkårene.
Chief Strategy Officer Dallas Lawrence hævder, at Tellys målretning af reklamer ikke er så anderledes end hvad andre producenter af Smart TV gør, bortset fra at de andre er afhængige af tredjepartsdatamæglere til at profilere husholdningen.
Telly forklarer også, at kameraet ikke optager folk i lokalet – det har en fysisk afskærmningsflip – og kun en bevægelsessensor, der minder om den i Google-produkter, anvendes til at registrere bevægelse i rummet.
- "Den optager ikke, den transmitterer ikke, den (bruger) ikke ansigtsgenkendelse," sagde Ilya Pozin, Pluto-medstifter og adm. direktør for Telly, til Lowpass.
Husk dog, at der findes et alternativ til den stigende mængde reklamer og dataindsamling på Smart TV og Telly. En medieafspiller som Apple TV 4K er dyrere, men det er efter vores mening investeringen værd, og den kan tilsluttes ethvert TV via HDMI.