Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle: Her er det nye designsprog for Android TV & Google TV apps - FlatpanelsDK

Google: Her er det nye designsprog for Android TV & Google TV apps

11 May 2023 | Rasmus Larsen |

På årets udviklerkonference præsenterede Google et nyt designsprog for TV-apps sammen med et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for udviklere at designe og skabe TV-apps.

Vi fik ikke opgraderet Chromecast-hardware eller store Google TV nyheder på I/O 2023, men Google præsenterede sin vision for fremtids TV-apps, specifikt hvordan apps bør fungere og se ud.

I lighed med 'Material You'-designsproget til Android-mobilenheder, er det nye designsprog til Android TV og Google TV apps centreret om afrundede 'cards' (kort) og indholdsgitre, som er nemme at navigere i. Det er "moderne Material 3-look", ifølge Google, og det dækker over typografi, farver, navigation, layout mv. Det får apps til at have større visuel lighed med hovedskærmen på Google TV.

Android TV og Google TV findes som styresystem i TV-skærme fra bl.a. Philips, Sharp, Sony, TCL og Xiaomi samt enheder som Chromecast og Nvidia Shield.


Det nye standardlook for apps

Udviklere kan stadig frit designe brugerfladen i deres apps, som de ønsker. Det skal i stedet opfattes som det nye standardlook for apps til Android TV og Google TV. Samtidig lancerede Google et 'Compose for TV'-værktøj. Udviklere kan bruge det til at udvikle "smukke og funktionelle" TV-apps baseret på det nye designsprog, sagde Paul Lammertsma, Developer Relations Engineer hos Google. Værktøjet bruger Jetpack Compose til at skabe apps med mindre kode og apps, der er nemmere at vedligeholde. Fra udviklere, der allerede har prøvet det, lyder det, at værktøjerne strømliner udviklingen. - "Takket være Compose til TV er vi i stand til at genbruge komponenter og bevæge os meget hurtigere, end de gamle Leanback View API'er nogensinde ville have tilladt os," sagde Danny Preussler, Android Platform Lead hos Soundcloud. Her er nogle eksempler på, hvordan det nye designsprog ser ud:
Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google
Google TV 2023
Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google
Google TV 2023
Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google
Google TV 2023
Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google
Google TV 2023
Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google

Google TV 2023

Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google

Google TV 2023

Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google

Google TV 2023

Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google

Google TV 2023

Eksempel på det nye designsprog til Google TV apps. Foto: Google


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |