Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHollywood-strejke udskyder nye serier og film til streaming og biograf - FlatpanelsDK

Hollywood-strejke udskyder nye serier og film til streaming og biograf

03 May 2023 | Rasmus Larsen |

Manuskriptforfattere i Hollywood har indledt en strejke for at få bedre arbejdsvilkår, hvilket udsætter nye tv-serier og film til hjemmet og biografen.

Writers Guild of America (WGA), som repræsenterer manuskriptforfattere, nåede ikke til enighed med Hollywood-studiernes organisation Academy of Motion Picture Arts and Sciences før den fastsatte deadline den 1. maj. Dermed er deres fagforeningskontrakt udløbet og manuskriptforfattere er over en bred kam begyndt at strejke i USA.

Konsekvensen er, at nye tv-serier, film og andre formater ikke kan færdigproduceres eller igangsættes, såfremt manuskriptet mangler. Det får konsekvenser for bl.a. streamingtjenester og biografer, der endnu en gang efter coronaperioden kan ende med at stå med en halvtom udgivelseskalender.

Manuskriptforfattere strejkede senest i 2007, hvor strejken varede fire måneder.

Kilder i branchen fortæller til Hollywood-medier som Deadline og Variety, at parterne stadig er langt fra hinanden. Manuskriptforfattere har en række krav, som overordnet handler om højere grundløn, højere løbende betaling for streamingindhold samt minimumsstaben af manuskriptforfattere under indholdsproduktion.


Internationale produktioner går fri

Strejken omfatter Hollywood i USA, hvorfor streamingtjenester med stor produktionen udenlands har bedre muligheder for at holde hjulene kørende, eksempelvis Netflix. Det kan fremskynde den globale ekspansion hos andre tjenester og potentielt sende lidt ekstra arbejde til den danske indholdsbranche, der for nylig afsluttede en lignende konflikt, som endte med at sætte dramaproduktion på pause det meste af 2022. Se også: Streaming-kalenderen Skuespillernes fagforening Screen Actors Guild (SAG) og instruktørernes fagforening Directors Guild of America (DGA) skal ligeledes forhandle nye aftaler til sommer, hvilket kan forlænge spændingerne i Hollywood. SAG siger, at de står i solidaritet med manuskriptforfattere. - Kilde: Deadline, Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 |

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |