Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer nye The Frame med mulighed for metal-ramme - FlatpanelsDK

Samsung lancerer nye The Frame med mulighed for metal-ramme

27 Apr 2023 | Rasmus Larsen |

2023-udgaven af Samsung The Frame har stadig mat skærmbelægning, men smart-delen og kunstbutikken er opgraderet. De er nu tilgængelige i Danmark i 32- til 85-tommer.

Samsung har løbende opgraderet The Frame, som kan vise digitaliserede kunstværker, når skærmen ikke er i brug til tv og streaming. Det omfatter bl.a. Mona Lisa og andre værker fra Leonardo da Vinci, Vincent van Gogh og Botticelli.

Mange af værkerne kræver abonnement (39 kr/md.) eller køb fra den såkaldte Art Store, der er blevet opfrisket i 2023-udgaven. Man kan desuden uploade private billeder. Indbygger er nyeste generation af Tizen-platformen med apps som DRTV, Netflix og TV 2 Play.


The Frame 2023

Kunstbutikken på årets nye udgaver af Samsung The Frame. Foto: Samsung

Mat skærm

The Frame skiftede sidste år fra blank til mat skærmbelægning og det videreføres i 2023, hvor også 32-tommeren har fået mat skærm. Denne har stadig Full HD-opløsning, men har fået tilføjet bevægelsessensor og 16GB lagerplads – ligesom de større skærme. Populariteten af The Frame har pustet liv i "livsstil"-segmentet til priser, der ligger langt under B&Os produkter. LG har eksempelvis lanceret Art90 og Posé OLED TV – også med galleri-funktion. TCL har ved flere lejligheder fremvist en prototype, der minder om The Frame, som selskabet overvejer at lancere i Europa. Det er kun Samsung, der tilbyder mat skærm, som fremhæver kunsten, men omvendt gør filmoplevelsen mindre kontrastrig.

The Frame 2023

The Frame kan hænge på væggen, stå på et TV-møbel eller stå på gulvet. Foto: Samsung

Mulighed for metalramme

The Frame leveres med plastikramme i forskellige farver og varianter, der immiterer eksempelvis teaktræ. Som noget nyt vil Samsung senere i 2023 tilbyde metalrammer til vejl. priser mellem 799 og 1499 kroner, afhængigt af størrelsen, oplyser Samsung Nordic til Flatpanels. Rammerne klikker fast magnetisk. Samsung The Frame 2023 er tilgængelig nu i danske butikker i 32- til 85-tommer. Vi henviser til tabellen for aktuelle priser og specifikationer i TV-databasen (klik på modelnavnet).

2023 The Frame – specifikationer & forhandlere

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |