Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple planlægger 32" og 42" OLED Macs – rygte - FlatpanelsDK

Apple planlægger 32" og 42" OLED Macs – rygte

24 Apr 2023 | Rasmus Larsen |

Efter skift til OLED-skærme i iPad og MacBook, skifter Apple også i Mac-computere, mener analysefirmaet Omdia. De spår, at det bliver enten QD-OLED eller WOLED.

I en ny markedsanalyse, set af fagmediet Display Daily, spår Omdia, at OLED's andel af markedet for mobile PC-produkter stiger fra 1,4% i dag til 14% i 2028, drevet af Apples skift til OLED-skærme i iPads, hvilket efter sigende begynder i 2024, og i MacBooks fra 2026.


Apple OLED plans

OLED iMac i 2027?

Omdia mener, at Apple også planlægger overgang fra LCD og miniLED LCD til OLED-skærme i visse Mac-computere til skrivebordet – den såkaldte iMac. Det skulle ske i 2027. Det bliver enten QD-OLED fra Samsung Display eller WOLED fra LG Display, ifølge analyseselskabet. Det er samme OLED-typer, som pt. anvendes i TV-skærme.

Apple OLED plans

Det er bestemt ikke første gang, at vi hører om Apples planer for at skifte til OLED i deres produkter med større skærme. Sidste år skrev koreanske medier, at Apple samarbejder med både LG Display og Samsung Display om at udvikle to-lags OLED-paneler – hvad Omdia kalder 'Hybrid OLED'. Omdia tilføjer, at Apple arbejder på en sammenfoldelig iPad. Analytiker Mink-Chi Kuo har tidligere sagt, at det kan ske allerede i 2024 mens Omdia mener, at det er planlagt til 2026. Apple kommenterer ikke på produkter, som ikke er blevet formelt præsenteret. - Kilde: Omdia via Display Daily

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hundretusinder sagsøger Amazon Prime Video pga. reklamer

11 Feb 2026 |

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |