Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix opgraderer fra 720p til 1080p i reklame-pakke før bredere udrulning - FlatpanelsDK

Netflix opgraderer fra 720p til 1080p i reklame-pakke før bredere udrulning

19 Apr 2023 | Rasmus Larsen |

Mens vi venter i Danmark, justerer Netflix på sin reklamepakke så nogle af begrænsningerne forsvinder.

Netflix' reklamepakke blev sidste år lanceret i 12 lande med begrænsninger på streamingkvalitet, funktionalitet, kompatibilitet (med enheder/platforme) og indholdskatalog.

- "Så, i denne måned opgraderer vi funktionaliteten i vores reklamepakke til at inkludere 1080p versus 720p i videokvalitet samt 2 samtidige streams på alle 12 annonceremarkeder – startende med Canada og Spanien i dag," skriver Netflix i sit kvartalsregnskab.

Med andre ord får abonnenter på den billigste pakke adgang til samme streamingkvalitet som Netflix Standard-pakken. Premium-pakken er stadig påkrævet for at kunne streame film og serier i 4K HDR og Dolby Atmos. 

Andre begrænsninger består. Det er f.eks. ikke muligt at downloade indhold og en god håndfuld titler er utilgængelige i reklamepakken. 

Netflix åbnede også for nylig for, at reklamepakken kan bruges på Apple TV (og Roku). Disse platforme var ikke supporteret ved lancering sidste år.

Netflix Basic with Ads, som pakken hedder, er tilgængelig i Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Korea, Mexico, Spanien, Storbritannien og USA. I USA koster den $7/md. mod $10/md. for Netflix Basic (uden reklamer). 

Der er stadig ikke sat dato på dansk lancering af Netflix med reklamer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |