Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason375.000 husstande i Sydjylland får fra juni adgang til Waoo tv & internet - FlatpanelsDK

375.000 husstande i Sydjylland får fra juni adgang til Waoo tv & internet

13 Apr 2023 | Rasmus Larsen |

Waoo får adgang til Norlys' fibernet i Syd- og Sønderjylland, hvilket åbner for 375.000 ekstra husstande. Selskabet kalder det et skridt mod at blive landsdækkende.

Norlys trak sig i 2020 fra fibersamarbejdet Waoo, som de dengang ejede 30% af, idet Norlys fik både Stofa og Boxer under sine vinger som tv-distributører.

Nu er partnerne ved at finde hinanden igen på anden vis.

Aftalen, der sikrer større valgfrihed på Norlys' fibernet, er kommet i stand gennem den uafhængige platform OpenNet.

- "Vi er i OpenNet glade for, at vi kan være med til at hjælpe Norlys og Waoo med at nå deres ambitiøse mål. Denne aftale skubber samtidig den digitale udvikling i Danmark i den helt rigtige retning med flere åbne fibernet og flere valgmuligheder på netværket," siger Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet.

Med tilføjelsen af de 375.000 ekstra husstande i Syd- og Sønderjylland vil omtrent 820.000 danske husstande på Norlys' fibernet fra juni 2023 også kunne vælge Waoo som udbyder af tv-pakker og internetforbindelse.

Waoo oplyser, at de snart åbner for bestillinger forud for lanceringen i juni. Selskabet kalder det et skridt på vejen mod at blive landsdækkende, om end de allerede har et streaming-produkt, Waoo TV Go, der kan benyttes uanset hvilken udbyder af internetforbindelse, man har – ligesom Netflix.

 Læs også: Prisen på Waoo tv-pakker stiger igen i 2023

- "Vi er glade for udvidelsen af vores aftale, så mere end 820.000 husstande nu har mulighed for også at vælge Waoo internet og tv. Vi går ydmygt til opgaven og ser frem til at kunne byde velkommen til endnu flere glade Waoo-kunder, når vi åbner for tilmeldinger inden længe," siger Brian Lønroth, markedsdirektør i Waoo.

Waoos Lille tv-pakke koster 339 kr/md. mens Stor tv-pakke koster 749 kr/md.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |