Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMagnetar afslører ny flagskibs UDP900 UHD Blu-ray afspiller - FlatpanelsDK

Magnetar afslører ny flagskibs UDP900 UHD Blu-ray afspiller

10 Apr 2023 | Rasmus Larsen |

Foruden den eksisterende UDP800, lancerer Magnetar en ny topmodel kaldet UDP900 med 7.1-kanals analoge udgange, et opgraderet board og dobbelt strømforsyning.

Denne her er til entusiaster, som søger en disc-afspiller til både video og musik – og som er villige til at betale en høj pris. Den vil konkurrere med andre high-end UHD Blu-ray afspillere såsom Panasonic UB9000.


Magnetar UDP900

Magnetar UDP900

Sammenlignet med den eksisterende Magnetar UDP800 har UDP900 nu flere udgange inkl. 7.1-kanals analog RCA. Den har også USB DAC til musik, en opgraderet dobbelt strømforsyning og et nyt 6-lags mainboard. Den understøtter alle de samme disc-typer, filformater og HDR-formater, heriblandt Dolby Vision og HDR10+. Afspilleren er opbygget fra et aluminiumslegering-kabinet med en forstærket struktur, hvilket bidrager til at forklare, hvorfor vægten er næsten fordoblet ift. UDP800 (8kg vs. 15,5kg). Den er stadig drevet af en MediaTek MT8581 chip og understøtter tilslutning af USB-harddisk (op til 16TB) til afspilning af lokale mediefiler. Her er et billede af bagsiden af Magnetars nye UDP900 sammenlignet med den eksisterende UDP800.

Magnetar UDP900

Magnetar UDP800 (top), Magnetar UDP900 (bund)

En bølge af high-end afspillere

I takt med, at markedet for for filmskiver fortsætter med at skrumpe verden over, har vi set store elektronikmærker som Samsung og Oppo trække sig, mens andre store spillere som Sony og Panasonic har undladt at lancere nye UHD Blu-ray-afspillere. I stedet er der blevet lanceret en række high-end afspillere til entusiaster af nye selskaber som Pannde, Reavon og Magnetar. Magnetar UDP900 vil blive distribueret gennem specialforhandlere i Europa. Den har en vejl. pris på 2500 Euro (ca. 18.500 kroner), hvilket er 900 Euro mere end UDP800.

Magnetar UDP900 – specifikationer

Disc Support: UHD Blu-ray, Blu-ray, Blu-ray 3D, DVD-Video, DVD Audio, AVCHD SACD, CD, Kodak Picture CD, CD-R/RW, DVD±R/RW, DVD±R DL, BD-R/RE HDR formarts HDR10, HDR10+, Dolby Vision File Support: MKV, AVI, MP4, WAV, FLAC, APE, DSD – (USB 3.0) Outputs: Stereo analog audio: XLR balanced (1) and RCA unbalanced output (1) Multi-channel output: RCA unbalanced output (8) Optical/coaxial audio: up to 2 channels /192kHz PCM, Dolby Digital, DTS HDMI 2.0b audio: up to 7.1 channel /192kHz PCM, up to 5.1 channel DSD, Bitstream HDMI 2.0b video: UHD/ 1080p24 / 1080p / 1080I / 720p / 576p / 576I / 480p / 480I Dimensions: Weight: 34.17lbs, 15.5Kg Size: 445x321x133mm (with feet)
Flatpanels
- Kilde: Magnetar, From Vinyl to Plastic

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

A19 chippen gør ny Apple TV 4K op til 2x hurtigere, ifølge Apple

16 Oct 2026 |

Pixar-medstifter bryder med Netflix, vender tilbage til biograferne

16 Oct 2026 |

ESPN begynder opgradering til 4K HDR

16 Oct 2026 |

Spilskivens storhed og fald

15 Oct 2026 |

Undgå reklamer på Google TV: Flere alternative brugerflader

15 Oct 2026 |

Store prisstigninger på YouSee igen i 2027

15 Oct 2026 |