Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason8BitDo spilcontrollere virker nu med Apple TV - FlatpanelsDK

8BitDo spilcontrollere virker nu med Apple TV

21 Mar 2023 | Rasmus Larsen |

8BitDo har annonceret, at deres SN30 Pro, SN30 Pro til Android, SN30 Pro+, Pro 2, Ultimate 2.4G og Lite SE spilcontrollere nu officielt understøttes på Apple TV og andre Apple-enheder.

Apple tilføjede support for en 8BitDo controller med tvOS 16, og understøttelsen udvides nu til at omfatte seks 8BitDo controllere, ifølge selskabet. De seks controllere kræver, at din Apple-enhed er opdateret til minimum iOS 16.3, iPadOS 16.3, tvOS 16.3 eller macOS 13.2

Op til fire Bluetooth-controllere kan sluttes til Apple TV boksen på samme tid. Ligesom Xbox, PlayStation og Nintendo controllere, som allerede er kompatible med Apple TV, fungerer 8BitDo controllere med alle spil inkl. spil fra Apple Arcade, der understøtter spilcontroller.

 Læs også: Apple TV: Bedste spil fra Apple Arcade & App Store


8BitDo Apple TV

De seks 8BitDo spil-controllere, som nu virker med Apple TV og andre Apple-enheder

8BitDo oplyser, at rumble- og bevægelseskontrolfunktionerne på deres controllere ikke på nuværende tidspunkt virker med Apple-enheder. Rumble er understøttet med Xbox og PlayStation controllere, men kun i nogle få spil (f.eks. The Pathless). Knappers funktion kan opsættes efter brugerens ønske ved på Apple TV at gå til Indstillinger -> Fjernbetjeninger og enheder -> Bluetooth. Vælg controlleren fra listen. For at gøre 8BitDo SN30 Pro, SN30 Pro til Android, SN30 Pro+, Pro 2, Ultimate 2.4G og Lite SE kompatible med Apple-enheder, skal du først downloade seneste controller-firmware her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |